Dræb ikke en sangfugl
Harper Lee
1960, Jesper og Pios Forlag
334 sider
Som man for nylig
kunne læse på bloggen, var jeg ikke videre begejstret for Breakfast at Tiffany's, der ikke rigtig
fangede mig. Til gengæld formåede Dræb ikke en
sangfugl ikke blot at fange mig, men også at røre mig. Som med
førstenævnte bog, gik jeg i gang med at læse denne bog uden at kende til andet
end titlen. Handling og genre var for mig fuldstændig ukendt.
Vi følger de to
søskende Jem og Jean Louise, der bliver kaldt Spejder, i den lille sydstatsby
Maycombe i 30'erne. Historien fortælles fra Spejders synsvinkel, og selvom
bogen tager alvorlige problemstillinger op, så som racediskrimination og
voldtægt, så har den hele tiden et barns perspektiv. Der er utrolig meget
hjertevarme, og beskrivelse af sommerferierne fremkaldte stærke minder fra min
egen barndom. Karaktererne er troværdige, elskværdige og ikke mindst
nuancerede. Igennem Spejders uskyldige øjne får vi beskrevet dagliglivet i den
lille by.
Jeg må indrømme, at
jeg er faldet pladask for denne klassiker. Der er en uskyldighed, en varme og
en visdom som kun findes i børn, der bare er helt igennem gribende. Jeg kan
ikke sige meget andet end, at jeg slugte bogen ganske hurtigt - jeg havde svært
ved at lægge den fra mig.
Læs den hvis du:
- vil læse en god klassiker
- kan lide "historiske" bøger der foregår i Sydstaterne
- vil læse en hjertevarm historie
Jeg er også betaget af denne bog - en pragtfuld historie. Jeg var heller ikke vild med bogen Breakfast at Tiffany's - men jeg elsker filmen, den er så bedårende.
SvarSlet