mandag den 23. februar 2015

Sommerglæder


Sommerglæder
Herman Bang
1902
denne udgave: illustreret af Svend Otto S., efterskift af Hakon Stangerup

Denne lille roman er en af Herman Bangs mest lyse. Den foregår på et døgn i en lille jysk by, som kommer på den anden ende, da byen pludselig får besøg af en masse "badegæster." 

Sommerglæder er skrevet på overgangen fra et århundrede til et andet, fra det gamle Danmark til et moderne, og dette ses der også spor af i bogen. Det nye er på vej frem. Der er således kommet telefon til byen, dog kun hos borgmesteren. De unge provokerer med "sportsdragt" og der kommer sågar "cyklister" til.
Det at bade og bo på badehoteller var noget ganske nyt, og det rygtedes i de små kystbyer, at man kunne tjene penge på de underlige bymennesker, som glædeligt betalte for at komme på badeferie. 

Herman Bang beskriver byen igennem hovedgaden i den lille by, fra hus til hus, og bemærker den klassedelte indretning. På den ene side er de gemene bønder og tjenestefolk, på den anden side akademikere: konsulen, lægen, apotekeren, povsten. Der er en afgrund imellem dem og som generalkonsulinden udbryder til bal hos Brasens:
"Hvor det egentlig er underligt at sidde og se på alle de mennesker, som ikke tilhører os - det er dog altid som at være på komedie."

Sommerglæder er en lille hyggelig bog, som beskriver, hvordan en lille sovende by prøver at tilpasse sig de moderne luner, for at kunne være med på noderne.

Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at bogen grundet dens alder, har et gammeldags sprog. 

Læs den hvis du:

- Kan lide at læse Herman Bang
- Gerne vil læse noget Herman Bang
- Kan lide/gerne vil læse noget klassisk dansk litteratur, som er til at overkomme i længden

1 kommentar:

  1. Genlæste den for et års tid siden, en fin og hyggelig bog.

    SvarSlet