mandag den 17. november 2014

Vinden Skygge

Vindens Skygge
Carlos Ruiz Zafón
2009, Lindhardt og Ringhof
452 sider

Dette er en af mine yndlingsbøger. Jeg har netop genlæst den for anden gang, og den holdt stadig til mine forventninger. Der er noget ved den måde som Zafón skriver på, som er fængslende. Hans farverige og snørklede sætninger rammer én lige i hjertet. For nylig tog en online test om hvilken slags læser jeg var, og et af spørgsmålene lød, hvad jeg nød mest ved en bog; hvordan en historie langsomt udfolder sig og giver en små brikker til et puslespil som man pludseligt mod slutningen kan ane billedet af, eller om det var de der sætninger som springer op fra siden og rammer én i hjertet. Der var flere valgmuligheder, men jeg husker især disse to, netop fordi de beskriver to af de ting, som jeg holder allermest af ved en bog. Vindens Skygge indeholder store mængder af begge dele. Midt i en spændende fortælling er der pludseligt en sætning, der står stærkere end de andre omkring den. Man mærker sådan et kort gisp, er nødt til at læse den et par gange og lade den rigtigt synke ind. Men måske er det bare mig?

Vindens Skygge udspiller sig i Barcelona i 1950'erne efter to verdens- og en borgerkrig.

Daniel Sempere hjælper sin far i deres antikvarboghandel. En dag tager faren den tiårige Daniel med til et hemmeligt sted dybt inde i Barcelonas tågede gader: De Glemte Bøgers Kirkegård. Et labyrintisk bibliotek gemt for omverden, der gemmer på alle de forladte, forhadte og forbudte bøger. Daniel vælger en bog, som kommer til at ændre hans liv: Vindens Skygge af Julián Carax. For hvem er den person, der lurer i skyggerne og er ude på at brænde alle eksisterende bøger af Carax? Hvorfor begynder den brutale politichef Fumero, at besøge antikvarboghandlen? Langsomt bliver Daniels liv viklet ind i Caraxs, med kærlighed og ulykkelige skæbner.

Der er store følelser på spil i Vindens Skygge. Zafón viser os vores mørke sider, de grimme sider, der kan ødelægge vores liv. Ære, kærlighed, rigdom, drømme og forfald, samtidig med en underspillet, intelligent humor. En af de ting som jeg elsker ved Vindens Skygge er, at man fornemmer den underliggende kærlighed til bøger.
"Jeg voksede op blandt bøger og fandt usynlige venner på sider, der var ved at smuldre og blive til støv, og hvis duft stadig hænger ved mine hænder."

"Bøger er som spejle; du ser kun i dem, hvad du allerede har indeni dig selv."

Læs den hvis du:
- kan lide bøger, hvor bøger er en stor del af fortællingen
- kan lide et sprog som er inspirerende og smukt
- kan lide dramaer

Ingen kommentarer:

Send en kommentar