Oliver Twist

Oliver Twist

Charles Dickens

Org. 1838 - denne udgave 1981, Hernovs Forlag

426 sider

Okay, indrømmet: Jeg er blevet forelsket. Jeg er fascineret og tryllebundet. Og nej ikke i Oliver Twist, men i Charles Dickens. Det er som om hans ånd hviler imellem de skrevne ord og hvisker til mig 175 år efter. Det kan godt være det lyder dumt, men det var sådan jeg havde det, da jeg læste denne bog. Måske skyldes det hele fortællerformen. Forfatteren, der taler direkte til læseren. I så fald virker dette virkemiddel ganske glimrende. Jeg er vild med hans måde at skrive på. Det er knivskarpt og satirisk. Oliver Twist var Dickens kritik af en fattiglov, der forværrede vilkårene for mange fattige mennesker.

I sin introduktion til Oliver Twist fortæller Dickens, at mange har anset hans karakterer "Hvordan det nu end forholder sig, er der én ting, jeg er vis på: der findes mænd som Sikes …" skriver Dickens. Og senere: "Det er omsonst at give sig til at diskutere, om pigens opførsel og karakter forekommer naturlig eller unaturlig, sandsynlig eller usandsynlig, rigtig eller forkert. DEN ER SANDHEDEN."
I samme introduktion skriver Dickens også, at han har prøvet at skildre de nedre samfundslag i London, sådan som de er. Mange af samtidens skildringer polerede disse mennesker, således at tyvene gik i smukt tøj og nærmest førte en misundelsesværdig tilværelse. Dickens ønskede at skildre tingene som de var, ned til sidste bukselap.

for at være urealistiske. At de ikke tror på, at nogen mennesker kan være så onde, så blinde.

"Her er der ikke noget med at galoppere henover heder i måneskin, ingen glade gilder i de hyggeligst tænkelige røverhuler, ikke noget med flotte kostumer og guldbroderier og kniplinger og kravestøvler, ingen højrøde jakker og kalvekrøs, ikke noget af den frie fandenivoldskhed, som man fra tidernes morgen har omgivet "landevejen" med.

Londons kolde, våde, forblæste gader ved midnat, de ækle beklumrede humre, hvor lasten lever så tæt sammenstuvet, at den ikke har plads til at vende sig, hjemsteder for sult og sygdom, de usle pjalter der dårligt kan hænge sammen - hvad tiltrækkende er der ved den slags?"

Dickens skriver med en sarkasme, der understreger hans pointe, hvor grusom den end måtte være. Jeg kunne ikke lade være med at smile eller fnise flere gange, over den måde han skarpsindigt skildrer de selvretfærdige karakterer, der træder på Londons ypperste underklasse.

"Hvordan det så end forholder sig, så var det hans niårs fødselsdag, og han fejrede den i kuldkælderen i udsøgt selskab med to andre unge herrer, som han havde fået lov at dele en god gang prygl med, hvorefter de var blevet spærret inde, fordi de havde tilladt sig noget så uhørt forbryderisk som at være sultne."

Der kunne skrives meget mere om denne bog, men dette er hverken tiden eller stedet. I stedet for vil jeg opfordre jer alle til at læse denne bog, dykke ned i London i 1830'erne, i de beskidte gader og følge en uskyldig drengs kamp for at bevare denne uskyld, i en verden der gør alt for at tage den fra ham.

Læs den hvis du:

• Kan lide at læse Dickens
• Hvis du ikke har læst Dickens og gerne vil introduceres
• Har set eller stødt på nyere fortolkninger af historien, som film eller teater, og gerne vil læse originalen
• Vil læse en klassiker der både underholder, griber og forarger
• Bare læs den for pokker!

Alle citater er fra bogen Oliver Twist fra Hernovs Forlag, 1981