lørdag den 13. juli 2013

Konkurrence: Vind en Stephen King gyser

Den udloddede udgave har desværre ikke
denne flotte forside =(
Jeg er hjemvendt fra det magiske land. Jeg overlevede orker og ond magi, og er nu klar til at blogge videre. Hvis du er forvirret gør det ikke noget. Jeg har været arrangør på en rollespils sommerlejr hele sidste uge. Det var hårdt, men vi havde sindssygt godt vejr. Nu kommer jeg mig ved at tage et par dage i sengen, hvor jeg ivrigt kværner mig igennem den tredje bog i Kampen om tronen-serien.
Hvad læser i her i sommervarmen? (Betyder: Skriv en kommentar :D Her eller facebook)

Jeg har tidligere fortalt, at jeg ville udlodde Desperation af Stephen King, og det har jeg så tænkt mig at gøre nu. Jeg ville selv læse den inden jeg udloddede den, og den greb mig så meget at jeg ikke kunne lægge den fra mig i en uge. Den boede derfor i min taske, hvor den både var med på stranden og diverse parkbesøg, hvor jeg lå og læste i solen. Da det er en paperback, er den derfor blevet lidt slidt - MEN, jeg er nødt til at udlodde den, for hold nu kæft den var spændende!

Jeg kan ikke afsløre så meget af handlingen, men kunne du tænke dig at få et lille koldt gys her i sommervarmen, så synes jeg helt klart du skal være med i lodtrækningen!
 
Måden du er med i konkurrencen på er, at du går ind på Læselysts facebookside (klik her) og skriver som en kommentar til billedet af Desperation, at du gerne vil være med i konkurrencen. Alle kan deltage, dog kun én gang pr. konkurrence. Alle der skriver, at de er med inden d. 17. juli kl. 15.00 er med i lodtrækningen. Vinderen bliver offentliggjort her på bloggen.
 
Så skynd dig da lige ind og vær med!


P.S
Jeg er begyndt at udforske Goodreads. Jeg har ikke helt fod på det endnu, men hvis du kunne tænke dig at blive min ven derinde, så hedder jeg Nanna Pedersen (er ikke sikker på hvordan jeg kan linke til mig selv, hvis du ved det, må du gerne skrive!)


6 kommentarer:

  1. Hvis du kunne lide Desperation vil jeg klart anbefale dig at læse Regulatorerne også. Det er en slags parallel-roman til Desperation, og er mindst lige så spændende!
    Har selv lige læst Dyrekirkegården, også King, færdig i dag :)
    kh Gitte
    boghylden.wordpress.com

    SvarSlet
  2. Og hvis du generelt godt kan lide hans måde at skrive på, er der The Green Mile, som er meget lidt gys, men meget, meget sørgelig! Nej hvor jeg stortudede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg, at jeg må gøre så! Har heller ikke fået set filmen (shame shame shame on me!)

      Slet
    2. Den er faktisk ganske fantastisk! Du kan låne bogen til næste træf, hvis dit bibliotek ikke er så godt xD

      Slet
  3. Æv nåede ikke at være med - så må jeg oppe mig næste gang :)

    Min mand er mega pjattet med Stephen King, så jeg må sige til ham at han skal læse denne :)

    SvarSlet