lørdag den 8. december 2012

Jul, jul og mere jul


Lidt Harry Potter juelstemning
Jeg har svaret på lidt spørgsmål omkring mit forhold til julen.

Hvordan er dit forhold til julen?
Jeg elsker jul! Jul er bare så fedt! Det er et spark magi i vores triste vinterverden. Der er lys og glimmer og forventninger. Og så det vi danskere er bedst til: hygge! Jeg kan slet ikke forstå de mennesker, som ikke kan lide jul. Selvfølgelig kan det godt blive for kommercielt, men så må man jo bare gøre det til mere end det. Smil, giv en krammer, fortæl din familie og venner at du elsker dem. Det er jo jul!

Hvor skal du holde jul i år?
Jeg er jo skilsmissebarn. Så jeg holder jul to gange. Det har vi nu altid gjort i min familie, så det er ikke spor mærkeligt for mig. De fleste synes ikke man kan holde jul flere gange, fordi det kun er ”rigtig” jul én gang. For mig er jul ikke en dato, men der hvor jeg er sammen med min familie, spiser god mad, danser om juletræet og bytter gaver. Og det gør jeg altså to gange. I år er det med min fars familie d. 23. hos min bedstefar og bedstemor, og min mors familie hos min moster d. 24.

Hvad er dit største julegaveønske
Uh, den var svært. Jeg har rigtig mange gode ønsker i år. Men hvis jeg skal mærke efter i hjertet, hvad der mest får det til at gøre krumspring over, så er det nok Supernatural sæson 7. Jeg ved at jeg bare kan se den på nettet, hvor også sæson 8 løbende bliver opdateret, men jeg vil gerne have den på dvd, og jeg har gjort ALT for at undgå spoilers.

Vil du gerne have sne?
JA! Der er ikke noget der kan få mig i julestemning som sne! Jeg nåede ikke at komme i julestemning sidste år. Så i år gik jeg tidligt i gang og pyntede op d. 18. november. Jeg elsker sne i december, så kom frisk med mere!

Går du meget op i at pynte op til jul?
Jeg pynter vildt op. Når man kommer ind til mig skal man helst overfaldes af juleånden som bare hamrer sin velduftende knytnæve i dit ansigt og slår dig i gulvet. Måske er det fordi jeg voksede op med meget lidt julepynt i mit hjem. Min mor havde gjort op med sine forældre, og har derfor en meget klassisk stil med få hvide, cremefarvet ting. En enkelt engel her, en grankogle dér. Jeg vil pynte op værre end Oluf og Gertrud Sand. Nisser, stearinlys, lyskæder, gurilander og pynt over alt. Rødt, guld, grøn.

Hvad glæder du dig allermest til ved juleaften?
Jeg glæder mig allermest til at hygge mig med min familie. Stemningen. Glæden. Maden. Det at give gaver og at få dem. Se folk reaktion når de pakker op, når jeg pakker op. Det hele tror jeg bare.

Hvilken Harry Potter fan ville ikke ønske
sig denne fine julekugle?
Har i nogle faste juletraditioner?
Uha, den jeg nok er mest glad for er vores tradition omkring det at pakke gaver op. Jeg har en lille familie, så vi skiftes til at vælge en gave under træet og så ser alle på at den person pakker op og takker for gaven. Det er vildt hyggeligt og skaber en fantastisk intimitet som er guld værd.

Har du en kreativ juleidé du gerne vil dele?
Jup! Jeg elsker som sagt julepynt, men sådan noget glanspapir kan være dyrt. Jeg bruger reklamer til at lave guirlander og julehjerter med. Det bliver virkelig flot og ret chick. Og gider man ikke fedte med lim, så brug en klipsemaskine til guirlanden. Jeg siger dig, du kan få lavet nogle meter!

Har du en julehilsen du gerne vil give ud?
Jeg vil gerne ønske alle en rigtig glædelig jul! Måske især læserne på min blog, jeg startede for nogle måneder siden. Det er svært at starte en blog op, men det er det hele værd når man kan se, at nogle læser den. Og måske endda har gavn af den. Hvem ved?

6 kommentarer:

  1. I min familie pakker vi gaver op på samme måde, og det er nemlig virkelig hyggeligt! Derudover er vi altid i kirke, mens kalkunen står i ovnen. Vi har nogle faste julesange, der skal synges rundt om juletræet, og min storebror og jeg akkompagnerer dem skiftevis på flyglet.
    Og selvfølgelig fantastisk mad, ris a la mande med mandelgave og store mængder af pebernødder :)
    Dét er julehygge!

    Glædelig jul, Nanna :D

    PS: Det er en god blog du har dig her :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Det lyder sørme som en hyggelig jul i holder! Jul er bare noget helt specielt.

      Slet
  2. Glædelig jul til dig også Nanna! :D
    Og den der julekugle.. Den ville jeg godt eje!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, også mig. Den er vældig fin.

      Slet
  3. Lyder som en hyggelig jul! Jeg elsker også jul - stemningen, maden, hyggen ... Skal du læse nogle julebøger i december? Jeg har lige købt Dickens at Chistmas, som jeg tænker kunne være hyggelig her i december :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du tro jeg skal! Faktisk har jeg nu skrevet et indlæg om det: http://laselyst.blogspot.dk/2012/12/julebger.html

      Slet