Hej derude i
læseland.
Det er virkelig lang
tid siden jeg har skrevet og her kommer en lille [det blev så en meget lang]
forklaring.
Jeg startede
oprindeligt Læselyst som en hobby - det har altid været et fritidsprojekt som
jeg har kørt fordi jeg har hygget mig rigtig meget med det. Det har givet mig
meget godt, og jeg har været rigtig glad for det. Det seneste års tid, har det
dog mere og mere udviklet sig til bare at være en byrde - det har bare været en ting på listen over
opgaver som skulle gøres. Det har gjort, at jeg kom bagud i anmeldelser og til
sidst forsvandt lysten simpelthen, og da det hele tiden har været lystdrevet,
gik bloggen stort set i stå. Jeg fik dårlig samvittighed over ikke at få
skrevet indlæg og lagt dem op til tiden, og til sidst ødelagde det næsten mine
læseoplevelser.
En anden grund er
også, at jeg har besluttet mig for at koncentrere mig noget mere om mine egne
skriverier. Som i måske ved skriver og udgiver jeg selv, og jeg har altid først
og fremmest set mig selv som forfatter frem for boganmelder. Faktisk har jeg slet
ikke set mig selv som anmelder, men mere som anbefaler og generel blogger om
læseoplevelser og kærlighed til litteratur. Jeg har besluttet at lægge mere
energi i mine tekster, for det er dér mit hjerte banker og bløder. Jeg har
derfor længe gået og overvejet, om jeg skulle lukke og slukke helt for
Læselyst.
Min plan er, at jeg
i fremtiden får min egen forfatterhjemmeside, hvor jeg dér har en blog, men
hvor fokus mere er på det at skrive end på det at læse.
Jeg ved, at der
findes rigtig mange bogbloggere derude, og de fleste er hamrende dygtige og
skriver næsten hele tiden - det kan jeg slet ikke hamle op med.
Men jeg kan heller
ikke slippe Læselyst helt endnu. Jeg har trods alt brugt fire år på det, og min
egen læselyst brænder med en udødelig flamme.
Jeg håber derfor at
jeg kan vende en smule tilbage til blogverden, men i en mere tilbagelænet
udgave. Læselyst har aldrig været en blog, hvor alle de nyeste bøger bliver
bedømt og vejet - som sagt er der mange andre, som er meget dygtigere til det
end mig - men det er mit håb at der her på Læselyst kan være lidt mere ro og
tid til fordybelse.
Jeg vil derfor ikke
med vold og magt skrive om alt det jeg læser, men komme med indlæg når jeg
føler det passer ind. Jeg vil skrive noget mere om min egen skriveprocess, hive
nogle atypiske, glemte og/eller ældre bøger frem og give dem lidt spotlight.
Så efter denne lange
smøre håber jeg stadig, at der er nogen som læser med endnu. Jeg håber i vil
tilgive mig den lange tænkepause, og at der stadig er et par stykke som har
lyst til at læse med i fremtiden.
Alt det bedste på en
regnfuld søndag.
Jeg kan sagtens forstå dine tanker og synes, det lyder som den helt rigtige idé kun at skrive herinde, når du føler for det. Nogle gange må man være lidt selektiv i forhold til sine hobbyer, så man sikrer sig tid og overskud til at gøre det, der giver en mest mulig værdi :) Vil se frem til dine skriverier!
SvarSletTak, Mai :) Ja, man har kun en bestemt mængde ressourcer (tid og energi) til rådighed, og så må man fordele det, så det fungerer bedst for en selv. Jeg har også lagt en masse energi og fritid i et frivilligt arbejde, det er super fedt!
SvarSletHelt forståeligt. Jeg har det på samme måde som dig, bloggerierne skal være lystdrevne og ikke være en byrde. Jeg skal nok blive hængende alligevel :)
SvarSletเกมสล็อต xo slot ทางเข้า เนื่องจากเป็นแอพยอดนิยมสูงสุด มีระบบระเบียบรักษาความปลอดภัยที่ได้รับมาตรฐานในระดับสากล ที่มีการใช้กันอย่างล้นหลามทั้งโลก pg slot ผู้รับบริการเยอะมาก
SvarSlet