Viser opslag med etiketten Gyser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gyser. Vis alle opslag

torsdag den 16. juli 2015

Benny og Brian med ketchup og sennep

Benny og Brian med ketchup og sennep
Dennis Jürgensen
Tellerup, 1993
193 sider

Efter en hel del "krævende" læsning, blandt andet faglitteratur og H.P. Lovecraft på engelsk, havde jeg brug for noget lettere læsestof og fandt denne bog frem fra gemmerne.

Jeg er stor fan af Dennis Jürgensen, han mestrer mange forskellige aspekter indenfor både horror og humor, og hans bøger emmer af en sjældent set fantasifuldhed. Benny og Brian med ketchup og sennep er langt fra hans bedste værk, men er bestemt værd at læse. 

I et interview fortæller Jürgensen om sin inspiration til bogen:
"Ideen til denne bog fik jeg egentlig lidt på samme måde som til en anden historie, "Er du blød, mand?". Jeg så for mig en af disse små grillbarer, hvor der tilsyneladende aldrig er nogen. Ingen kunder og ingen ekspedition. Kun et tomt lokale med en høj disk, et par blinkende spillemaskiner, gulligthvide kakler på væggene og falmede kæmpedias med forskellige "retter", som selv folk der kan få dåsehakkebøffer ned, ville kaste op over. Og alt selvfølgelig badet i et operationshvidt stråleskær fra oven, fordi den intime belysning består af to kolde neonrør i loftet. 

Det var i disse omgivelser, at Benny og Brian pludselig kom til syne. Jeg kunne ligefrem høre dem stå og smaske, mens de åd løs af burgere, pølser, grillkyllinger og pom fritter, altsammen naturligvis skyllet ned med masser af colaer. Og lidt efter fik jeg også øje på ejeren af dette sted. Han kom ud fra baglokalet iført en svedig netundertrøje, et bøjet cigaretskod i mundvigen og nusset kokkehue. En stor, tyk mand hvis navn i virkeligheden er Cai Sung Chang for han kommer fra Peking i Kina, men blandt kunderne - som består af Benny og Brian - hedder han aldrig andet end Kaj. Deraf etablissementets navn: Kajs Grill. 

Disse fortællinger er for så vidt (der er seks af dem i bogen) skrevet omvendt; forstået sådan, at jeg først fandt på titlerne og så skrev indholdet bagefter. Jeg besluttede mig for en fast ramme: En Benny og Brian-historie starter og slutter altid på Kajs Grill. På den måde lægges en socialrealistisk tone som i "Er du blød, mand?". Men derfra hører al sammenligning også op. 

Kajs Grill er det eneste "normale" sted for disse to hverdagens helte. En slags helle. Så snart de træder ud på gaden, myldrer verden med kødædende uhyrer, gale videnskabsmænd og overnaturlige hændelser en masse. Ofte behøver de ikke engang at gå udenfor. Bedst som de står og gumler junkfood, ryger døren op og ind farer... ja, hvad? Alt kan ske når Benny og Brian er ofre. 

Nogen vil måske stemple de to venner som ikke alt for smarte, men skinnet bedrager. Det er meget muligt, at Benny er et langt rær med headbangerhår, læderjakke og udtrådte gummisko, og Brian er nok en stridbørstet punker med bumser og sort T-shirt med logoet fra The Dead Grandma's på maven, men når først problemerne er i hælene på dem, er der ikke grænse for de to gutters idérigdom - og for hvor hurtigt de kan løbe. 

Alt hvad jeg ellers kan sige er, at hvis du en dag kommer gennem Hæmningsløse og er meget sulten, så kig ind på Kajs Grill. Her står to fyre som kan berette om lidt af hvert. Og pølserne er såmænd helt hæderlige. Bare husk at pøse godt med ketchup og sennep på..."

Læs den hvis du:
- kan lide det mere humoristiske og lette af Dennis Jürgensen
- vil have et let afbræk fra mere "tung" læsning
- kan lide bøger, der henvender sig til unge (12-15 år er nok den bedste målgruppe, men det betyder jo ikke, at vi andre ikke også kan nyde det)

onsdag den 22. april 2015

Lidt bogshopping

Navra, hvor har det bare været godt vejr på det seneste. Jeg elsker det, for jeg bliver i så godt humør og har bare meget mere overskud. Derfor kom jeg også alt for god tid af sted i går, da jeg ville gå ned til banegården (jeg er studerende pendler). Jeg kunne således tage toget en time før eller slå et smut forbi kommunens lokale genbrugsbutik, hvor der altid er mange billige bøger. Desuden mangler jeg læsestof, så jo, det blev til en lille afstikker. Jeg måtte stoppe ved seks bøger, fordi jeg vidste jeg skulle slæbe dem hele vejen til Odense og tilbage igen. For nøj der var bid! Fx fandt jeg Hunger Games 2 i hardback til 10 kr.! Og masser af Stephen King og Dean Koontz bøger, som jeg ikke har læst - to af mine yndlings forfattere. For ikke at tale om Sophies Verden, som jeg tidligere har anbefalet herinde (købte den dog ikke) og Harry Potter 1 og 2 i hardback til 10 kr. stykket. Sikke et slaraffenland. Endte dog med en blandet stak i forskellige genrer, som jeg alle vil anbefale her - såfremt de er værdige! Ja altså bortset fra Hunger Games 2 - been there, done that - it's awesome!


Det blev til: Løbeild af Suzanne Collins, Slaget i Caïssa af Kenneth Bøgh Andersen (en triologi jeg læste som barn og elskede og derfor MÅTTE eje), Regulatorerne af Stephen King, Eksperimentet af Dean Koontz, Er der nogen? af Marlan Keyes og Kun en pige af Lise Nørgaard. Er det bare god forårslæsning eller hvad?

lørdag den 1. november 2014

American Psycho

American Psycho
Bret Easton Ellis
1991, Rosinante
392 sider

Hvor skal jeg overhovedet starte? Dette er en bog, der på alle måder overrasker, forfærder og drager på samme tid. Under læsningen var jeg nødt til at lægge bogen fra mig i et par uger, jeg plejer at læse inden sengetid, men bogen blev simpelthen for makaber, for udpenslende. Jeg oplevede at få det fysisk dårligt flere steder undervejs.
Det er da heller ikke småting, der har været med til at gøre bogen forbudt i flere lande, og i fx Tyskland, er den forbudt for unge under 18 år. Måske har nogle af jer set filmen og ved, at den er en smule gory – det er vand i forhold til bogen! Jeg er normalt ikke sart, hvad den slags angår, hverken på film eller litterært, men det her er virkelig voldsomt. Især fordi det er så udpenslende beskrevet, så nøgternt og koldt.

Bogen handler om den unge og smukke yuppie, Patrick Bateman (i filmversionen spillet af Christian Bale), der spenderer sine dage på kontoret, og ellers på diverse restauranter og klubber med andre rige og succesfulde yuppier. De tager coke, diskuterer tøjvaner og knalder nogle kvinder – gerne bag hinandens rygge. Bateman er besat af sit udseende og bruger masser af tid og penge på træning og sunde produkter. Men midt i al namedroppingen, coken, designer jakkesæt og fancy klubber, er noget ikke som det skal være for Bateman. Han føler væmmelse imod folk, der ikke lever op til hans standarder, folk der er grimme, fattige eller på andre måder fortjener lemlæstelse. For det er, hvad Bateman stiller op med sin afsky. En hjemløs mand får sine øjne stukket ud, en luder bliver parteret, men det er som om tilfredsstillelsen ved disse drab langsomt falder, samtidig med at desperationen stiger. Mordene bliver hyppigere og voldsommere, og Bateman forsvinder ind i en afgrund af stoffer og det der er værre: sig selv.



Der er mange ting, der gør denne bog interessant. Først var jeg dødforvirret. Bateman går fra det ene selskab til det andet, og alle personerne minder om hinanden og jeg kunne ikke huske forskel på dem. Indtil det gik op for mig, at det var meningen! Hele dette identitetstab er et af bogens store temaer, der kommer til udtryk på mange niveauer. For eksempel bliver hovedpersonen Patrick Bateman hele tiden kaldt ved andre navne og han retter ikke folk. Dette ser jeg også som et symbol på både hans psykose, der nærmer sig skizofreni, og hans tab af identitet, idet han flyder ud i gruppen af unge, smukke og rige yuppier – sammen med de andre. Desuden optræder der en person ved navn Timothy Price i første kapitel, som jeg umiddelbart ikke husker vi møder før til sidst. Jeg har ikke meget andet end en fornemmelse af, at Price i virkeligheden er en side af Bateman.
Hver gang Bateman befinder sig i et nyt selskab af yuppier, starter han med at remse op, hvad han selv og de andre har på. Og det i detaljer, så som mærke, farve og knapper. I starten læste jeg det hele med og prøvede at visualisere det – men det gik hurtigt op for mig, at også dette var en del af den litterære stil til at beskrive miljøet og Bateman. Det som er vigtigt for ham og de andre, er mærkevarer – hvad har de andre på, hvad har de selv på. Ikke hvem de er, men hvad de er. Så jeg lærte ret hurtigt at skippe hen over passagerne med lister over Armani og deslige. Desuden har flere af Batemans venner en løbende debat om påklædningsregler, som de forhører sig om hos Bateman. Hvad er reglerne for at bære lommetørklæde? Kan man have vest på til en habit? Må sokker og bælte matche? Alt der betyder noget i denne rige, blankpolerede verden er fremtoning.

En anden interessant ting er Batemans afsky for hjemløse, samt tilstedeværelsen af reklamer for Les Miserables. Der er hele tiden plakater, foldere eller musikken spilles i radioen.
Sådan kunne jeg blive ved.


Da jeg lånte bogen og begyndte at læse den, opdagede jeg, at nogen før mig havde lavede små understregninger, mærker og et par noter hist og her. Først blev jeg irriteret, men det gik hurtigt op for mig, at det faktiske hjalp mig til at opdage nogle vigtige sætninger og passager. Faktisk var det lidt som at have en ven eller guide med igennem bogen. Det har jeg aldrig oplevet før, men det var faktisk hyggeligt og lidt en hjælp.

Et vigtigt citat som jeg synes rammer essensen af bogen er:

”Somme tider, Jean,” forklarer jeg, ”bliver skillelinjerne mellem det tilsyneladende – det man ser – og virkeligheden – det man ikke ser – nåja, udviskede.”

For det er dét som bogen spiller på. Hvad er virkeligt, hvad er Batemans syge fantasi? Det er et spørgsmål man selv må besvare igennem sin egen oplevelse og tolkning af bogen, og som ændrer sig mange gange undervejs.

Her til sidst vil jeg gerne bruge lidt plads på en passage, der er meget rammende for Batemans personlighed og bogens budskab. Bateman er ved at bryde sammen og forlader en restaurant midt i en date:

”Jeg kommenterer ikke, er fortabt i min egen labyrint, tænker på andre sager: fuldmagter, børsudbrud, ESOP’er, LBO’er, IPO’er, finansieringer, genfinansieringer, partialobligationer, konvertobligationer, befuldmægtigelser, 8-k’er, 10’Qer, nulkuponer, PiK’er, bruttonationalprodukter, IMF, raffineret direktørlegetøj, milliardærer, Kenchiki Nakajima, uendeligheden, Uendeligheden, hvor hurtigt en luksusbil burde kunne køre, statslige støtteaktioner, fup-aktier, hvorvidt jeg skal annullere mit abonnement på The Economist, den juleaften da jeg var fjorten og havde voldtaget en af vores stuepiger, teorier om det altomfattende, at misunde andre deres liv, hvorvidt nogen kan overleve kraniebrud, ventetid i lufthavne, undertrykkelse af et skrig, creditcards og en eller andens pas og en tændstikmappe fra La Cote Basque oversprøjtet med blod, overflade overflade overflade, en Rolls er en Rolls er en Rolls. For Evelyn er vores forhold gult og blåt, men for mig er det et gråt sted, det meste af det sværtet, udbombet, stumper af filmen i mit hoved er endeløse optagelser af sten og ethvert hørt sprog er totalt fremmed, og lyden flagrer af sted hen over nye billeder: blod der fosser fra kontantautomater, kvinder der føder gennem røvhullet, fostre der er frosne eller rodet sammen (hvilket af delene?), atomsprænghoveder, milliarder af dollar, den totale dekonstruktion af verden, én der får tæv, en anden der dør, undertiden blodløst, men for det meste af riffelskud, attentater, komatilstande, livet udspillet som dårlig tv-komedie, et tomt lærred der gendanner sig til sæbeopera. Det er en lukket afdeling som kun tjener til at blotlægge min egen beskadigede evne til at føle.” – side 338, American Psycho.

Det skal dog siges, at sådan er hele bogen ikke skrevet. Dette er et udpluk af et nedbrud af hovedpersonen, men et godt eksempel på, hvordan forfatteren indimellem vælter den konventionelle skrivestil. For eksempel er der et kapitel, som starter midt i en sætning og slutter midt i en.
Så bør man læse bogen eller ej? Jeg synes helt klart den er værd at læse. Hvis man går ind til den med lidt viden, åbne præmisser og ikke forventer at blive underholdt og leve sig ind i en anden verden. Til gengæld åbner den for nogle temaer og en anden måde at skrive og fortælle en historie på.

Læs den hvis du:
-        har set filmen og gerne vil læse bogen
-        vil læse noget der er meget anderledes
-        ikke er bange for virkelig detaljeret vold, tortur og sex (blandet sammen)
-        vil læse en bog, som rummer en vigtig debat
-        vil læse en bog som udfordrer dig



søndag den 27. juli 2014

Søvnløs - Stephen King

Billede fra Scifanbooks
Søvnløs 
Stephen King
1994
540 sider (to bind)

Ralph Roberts kan høre dødsurets tikken. Det kommer alle vegne fra, men mest fra hans dødeligt syge kone. Da uret endelig holder op med at tikke, får Ralph søvnproblemer. Først vågner han bare et kvarter før. Et par dage efter en halv time før. Snart får Ralph ikke mere end et par timers søvn om natten, og dagene føles lange og tunge. Han går rundt i en form for døs, da han begynder at se underlige ting. Farver, auraer begynder at dukke op, men det er langtfra det mest underlige Ralph begynder at kunne se. Og så er der jo den søde, rare Ed der en dag går amok og tæver sin kone sønder og sammen, angiveligt fordi hun skrev under på en underskriftsindsamling for kvindehuset. Der er noget helt galt i den lille by, og Ralph bliver ufrivilligt trukket ind i det. Herre gud, Ralph er kun 70, han kan da sagtens redde alting fra vanviddets gab - eller kan han overhovedet redde sig selv?

Stephen King er helt klart en af mine yndlingsforfattere, og jeg holder meget af de fleste af hans bøger. Søvnløs er ingen undtagelse, med sin opbygning og lige dele vantro og nysgerrighed. Hvad er det Ralph ser, og skyldes det hans søvnløshed eller har han udviklet nogle nye evner? Og hvorfor synes der at samles så mange fanatikere i byen? 

Desuden er det forfriskende med en hovedperson som er ældre - det er ikke tit at hovedpersonen er 70 år, med alt som følger - bagklogskab og en slidt krop.
Desværre har bogen (i dette tilfælde bøgerne, jeg har en udgave delt i to bind) den fejl, at bagsideteksten afslører for meget. Det synes jeg desværre ofte, at jeg støder på således, at en del af plottet afsløres på bagsiden! Det er altså ikke i orden! Især ikke, når det er ting som er vigtige for fortællingen og som først sker midt i bogen hvis ikke senere. Især ikke når nu Stephen King (men også andre forfattere) er så gode til at opbygge spænding og en historie. Så gør jer selv den tjeneste at lade være med at læse bagsiden.

Læs den hvis du:

- kan lide Stephen King
- kan lide thriller og uhygge
- kan lide gys med noget overnaturligt
- vil læse en bog med ældre hovedperson
LÆS IKKE BAGSIDEN!

mandag den 30. juni 2014

Spøgelseshistorier - Peter Straub

Spøgelseshistorier
Peter Straub
1979, TV2/Danmark - bogen er en revideret udgave af Det forfærdeligste, udgivet af Chr. Erichsens forlag
339 sider

Brug for et koldt gys i sommervarmen? Spøgelseshistorier vil uden tvivl få det til at løbe dig koldt ned af ryggen.

Selvom dette er en revideret udgave, mærkes det slet ikke på bogen, der fortælles med iskold ro, imens historien langsomt folder sig ud og bevæger sig ubønhørligt tættere og tættere på kanten...


Prologen fortæller om en mand, der kører rundt med et kidnappet barn på bagsædet i sin bil. Hver aften holder de ind ved et nyt motel, og i nattens mørke står han bøjet over hendes sovende skikkelse med en kniv i hånden - men kan ikke slå hende ihjel. Allerede her var jeg totalt fanget af denne på mange måder klassiske gyser.
En grubbe ældre mænd mødes jævnligt hos hinanden og fortæller spøgelseshistorier, der alle starter med: Hvad er det værste du nogensinde har gjort? Det vil jeg ikke fortælle dig, men jeg vil fortælle om det værste, der nogen sinde er hændt mig...

Men det er som om disse onde ånder ikke har lyst til at blive i fortællingerne - for det er da bare hvad de er, ikke? Bare nogle historier? Og disse søde, ældre mænd, hvad er det de prøver at skjule? Hvad er det, de skammer sig sådan over?

Spøgelseshistorier tog pusten fra mig. En rigtig uhyggelig fortælling, der langsomt hiver dig længere og længere ind i sit spind af onde varsler, historier, spøgelser og genfærd. Straub er helt klart en af de helt store (spøgelses)historiefortællere!

Læs den hvis du:

- vil læse en god gyser!
- ikke er bange for spøgelser
- kan lide bøger af fx Stephen King eller Dean Koontz
- vil læse en både klassisk og ny spøgelseshistorie