The Shadow Hour
Kate Riordan
2016, Penguin Random House
528 sider
For nogle måneder siden var min kæreste og jeg på ferie, og da han også er lidt af en læsehest, var han allerede færdig med sine medbragte bøger efter et par dage. Han endte derfor med at købe denne paperback i den lokale græske kiosk (bogen er på engelsk, ikke græsk dog!). Han var helt væk i bogen og sagde flere gange, at det måtte være lige noget for mig og at jeg virkelig skulle læse den. Først for nylig nåede jeg bunden af min egen TBR-stak og fiskede paperbacken frem. Wow. Lige mig? Ja, det skulle jeg da lige love for!
Resumé
Den unge pige Grace mistede som barn sine forældre i en togulykke, og har boet hos sin bedstemor lige siden. Da Grace bliver en ung kvinde, sender hendes bedstemor hende af sted for at bliv guvernante ved selv samme hus, hvor bedstemoderen i sine unge dage også var guvernante. Historien følger skiftevis både Grace i 1920 og hendes bedstemor i 1878, da de begge ankommer til Fenix House. Men hemmeligheder, løgne og noget endnu mørkere lurer i det gamle hus.
Det er spændende fortælling om herskaber og tjenestefolk, en mørk Jane Austen eller Brönte, tilsat en krybende fornemmelse af noget uundgåeligt.
Da den netop er udkommet i år, findes den ikke på dansk endnu, og selvom jeg ikke er den stærkeste læser på engelsk, kan jeg kun anbefale denne bog!
Læs den hvis du:
- Er til historiske romaner (især om tjenestefolk og herskaber)
- Kan lide Jane Eyre eller Downton Abbey (det kan jeg i hvert fald!)
- Vil læse en fortælling, hvor man hele tiden fornemmer at noget fatalt er på vej
Viser opslag med etiketten Drama. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Drama. Vis alle opslag
tirsdag den 25. oktober 2016
The Shadow Hour
onsdag den 23. marts 2016
Dagbog fra i morgen
Cecelia Ahern
2009, Thaning & Appel
375 sider (pocketbook format)
Dette var mit første møde med Cecelia Ahern, der er forfatteren bag blandt andet P.S. Jeg elsker dig!. Stilen minder meget om for eksempel Sophia Kinsella og Marian Keyes, som er nogle af mine yndlings chicklit forfattere. Jeg slubrede bogen i mig, og faktisk synes jeg så godt om den, at jeg nu har købt et ekstra eksemplar til en giveaway - følg med på bloggen for at se, hvordan du kan deltage i lodtrækningen.
Resumé
Den forkælede teenager Tamaras liv styrter i grus, da hendes stinkende rige far begår selvmord fordi han er gået bankerot. Tamara og hendes mor må flytte ind hos en eksentrisk onkel og tante langt ude på landet, hvor der ikke sker noget som helst. Eller gør der? En dag kommer en sød fyr forbi i en bogbus, og Tamara låner en mystisk læderindbunden dagbog, og da hun først får brudt låsen op og ser, hvad bogen indeholder, begynder hendes liv at forandre sig drastisk.
Bogen er en herlig chicklit cocktail: nogle alvorlige emner, der behandles på en let og humoristisk måde uden at det bliver plat eller respektløst, en sød romance og et lille drys magi.
Læs den hvis du:
- Er til chicklit
- Er til fx Sophia Kinsella og Marian Keyes
- Vil læse en chicklit med lidt magi i
- Vil læse en chicklit, der overrasker og underholder
Etiketter:
Anbefaling,
Chicklit,
Drama,
Humor,
Kvindelitteratur,
Romantik
torsdag den 14. januar 2016
To sekunder i Byron Hemmings liv
To sekunder i Byron Hemmings liv
Rachel Joyce
2015, Lindhardt og Ringhof
360 sider
Det er 70'ernes England i de højere klasser. Byron Hemmings er 11 år, da hans skolekammerat James fortæller, at man har besluttet at tilføje to sekunder til tiden, for at kalkulere for Jordens rotation. Det bekymrer meget den elleveårige Byron, for to sekunder kan betyde alverden. Da sekundviseren viser tilføjelsen af de to sekunder, begår hans mor en fatal fejl. Men tæller det overhovedet når de to sekunder var årsagen til det hele?
To sekunder i Byron Hemmings liv er ikke blot en fortælling om en bekymret dreng, men også en historie om familier i forfald og en drengs forsøg på at holde sammen på det hele. Den runder også fordomme og klasseforskelle på en subtil måde, der driver historien fremad. Samtidig fortælles en nutidig historie om en mand dybt hæmmet af sine egne tvangsritualer.
Bogen er dyb og underfundig, og handler om de ting der sker mellem mennesker. Eller måske hvad der sker mellem mennesker imellem de ting som ikke sker. Hvis det giver mening. De ting som ikke bliver sagt, de ting som ikke bliver gjort, og hvad de gør ved folk.
Uden at den bliver langhåret eller snørklet.
En bog som er godt fortalt og som sætter nogle tanker i gang.
Læs den hvis du:
- Kan lide historier om mennesker
- Kan lide historier, hvor der fortælles fra et barns synspunkt
- Vil læse noget der både foregår i 70'erne og i dag
- Vil læse en solid og velskrevet bog
Rachel Joyce
2015, Lindhardt og Ringhof
360 sider
Det er 70'ernes England i de højere klasser. Byron Hemmings er 11 år, da hans skolekammerat James fortæller, at man har besluttet at tilføje to sekunder til tiden, for at kalkulere for Jordens rotation. Det bekymrer meget den elleveårige Byron, for to sekunder kan betyde alverden. Da sekundviseren viser tilføjelsen af de to sekunder, begår hans mor en fatal fejl. Men tæller det overhovedet når de to sekunder var årsagen til det hele?
To sekunder i Byron Hemmings liv er ikke blot en fortælling om en bekymret dreng, men også en historie om familier i forfald og en drengs forsøg på at holde sammen på det hele. Den runder også fordomme og klasseforskelle på en subtil måde, der driver historien fremad. Samtidig fortælles en nutidig historie om en mand dybt hæmmet af sine egne tvangsritualer.
Bogen er dyb og underfundig, og handler om de ting der sker mellem mennesker. Eller måske hvad der sker mellem mennesker imellem de ting som ikke sker. Hvis det giver mening. De ting som ikke bliver sagt, de ting som ikke bliver gjort, og hvad de gør ved folk.
Uden at den bliver langhåret eller snørklet.
En bog som er godt fortalt og som sætter nogle tanker i gang.
Læs den hvis du:
- Kan lide historier om mennesker
- Kan lide historier, hvor der fortælles fra et barns synspunkt
- Vil læse noget der både foregår i 70'erne og i dag
- Vil læse en solid og velskrevet bog
fredag den 8. januar 2016
Åndernes hus
Åndernes hus
Isabel Allende
393 sider
Gyldendal
Oprindeligt udgivet 1982
Åndernes hus er en chilensk slægtsroman, der følger en familie i tre generationer fra starten af 20. århundrede og frem til 1970'erne. Bogen har et farverigt persongalleri, der blandt andet får liv af bogens magiske realisme. De overnaturlige fænomener får lov at blive i baggrunden og bliver således aldrig rigtig overvældende.
Ud over at skildre forskellige menneskelige relationer med fokus på familiens tre kvinder og en radikal mandschauvinist, spiller også de politiske bølger og tendenser i Chile en afgørende rolle.
Den sydamerikanske skrivestil med sin magiske realisme er meget forskellig fra den litteratur jeg normalt læser, men jeg nød det anderledes åndedræt som bogen syntes at have.
Læs den hvis du:
- Er til Isabel Allende
- Vil læse noget Sydamerikansk litteratur
- Vil læse en anderledes slægtsroman
- Vil læse om stærke og anderledes karakterer
Isabel Allende
393 sider
Gyldendal
Oprindeligt udgivet 1982
Åndernes hus er en chilensk slægtsroman, der følger en familie i tre generationer fra starten af 20. århundrede og frem til 1970'erne. Bogen har et farverigt persongalleri, der blandt andet får liv af bogens magiske realisme. De overnaturlige fænomener får lov at blive i baggrunden og bliver således aldrig rigtig overvældende.
Ud over at skildre forskellige menneskelige relationer med fokus på familiens tre kvinder og en radikal mandschauvinist, spiller også de politiske bølger og tendenser i Chile en afgørende rolle.
Den sydamerikanske skrivestil med sin magiske realisme er meget forskellig fra den litteratur jeg normalt læser, men jeg nød det anderledes åndedræt som bogen syntes at have.
Læs den hvis du:
- Er til Isabel Allende
- Vil læse noget Sydamerikansk litteratur
- Vil læse en anderledes slægtsroman
- Vil læse om stærke og anderledes karakterer
tirsdag den 15. december 2015
En flænge i himlen
En flænge i himlen
John Green
2012, Politikens Forlag
336 sider
Først for nylig fik jeg læst En flænge i himlen og jeg har heller ikke set filmen, og nu skal jeg fortælle hvorfor. Når en bog eller en film bliver hypet helt vildt, så får jeg sådan en Rasmus-Modsat-følelse. Indrømmet, det er super dumt, men når alle er vildt begejstret for noget, så gider jeg det ikke rigtigt. Måske er det fordi jeg er bange for at blive skuffet. Det blev jeg på ingen mulig måde her.
Jeg skulle igennem min sidste eksamen på mit bachelorstudie, et sidste eksamensforsøg på et eller andet absurd spansk fag - bestod jeg ikke, fik jeg ikke mit bachelorbevis = tre års universitetsuddannelse spildt. At sige jeg var presset, var en underdrivelse i samme klasse som at sige, at Hitler var en skidt fyr. I to døgn arbejdede jeg som en besat for at lave en bare nogenlunde opgave, det var et møgsvært fag. Da jeg uploadede min opgave to minutter før deadline lidt i tolv en fredag formiddag, var jeg helt blæst i hovedet. Jeg havde ikke fået sovet ret mange timer de sidste to døgn, men jeg var alt for rastløs til at sove. Så jeg greb En flænge i himlen fra min biblioteksstak af bøger. Og var fanget. Og læste hele bogen i ét træk. Lidt i otte om aftenen kom jeg småsnøftende tøffende ind i stuen til min kæreste. "Jeg har læst den færdig," peb jeg. "Årh lille skat," sagde han og krammede mig.
En flænge i himlen er alt det jeg håbede den ville være og intet af det jeg frygtede - hvilket jo er helt fantastisk. Jeg havde som sagt heller ikke set filmen, og havde nogenlunde undgået spoilers, jeg vidste kun at den var sørgelig - men hey historie om kræftramte unge mennesker kan vel heller ikke være andet?
John Green er en genial forfatter, der fanger livet og ungdommen i sin lette tone, der rummer en dybere visdom. Han er dyb uden at blive højtravende, let uden at blive plat og ganske enkelt fantastisk.
Der er sikkert ikke mange som jeg tilbage, som ikke har læst den, men til jer som måtte være tilbage kan jeg kun anbefale den!
Læs den hvis du:
- Er til ungdomsbøger uden pladder
- Vil læse en gribende fortælling uden at blive tvangsfodret med følelser
- Vil læse noget der bare er fedt skrevet
John Green
2012, Politikens Forlag
336 sider
Først for nylig fik jeg læst En flænge i himlen og jeg har heller ikke set filmen, og nu skal jeg fortælle hvorfor. Når en bog eller en film bliver hypet helt vildt, så får jeg sådan en Rasmus-Modsat-følelse. Indrømmet, det er super dumt, men når alle er vildt begejstret for noget, så gider jeg det ikke rigtigt. Måske er det fordi jeg er bange for at blive skuffet. Det blev jeg på ingen mulig måde her.
Jeg skulle igennem min sidste eksamen på mit bachelorstudie, et sidste eksamensforsøg på et eller andet absurd spansk fag - bestod jeg ikke, fik jeg ikke mit bachelorbevis = tre års universitetsuddannelse spildt. At sige jeg var presset, var en underdrivelse i samme klasse som at sige, at Hitler var en skidt fyr. I to døgn arbejdede jeg som en besat for at lave en bare nogenlunde opgave, det var et møgsvært fag. Da jeg uploadede min opgave to minutter før deadline lidt i tolv en fredag formiddag, var jeg helt blæst i hovedet. Jeg havde ikke fået sovet ret mange timer de sidste to døgn, men jeg var alt for rastløs til at sove. Så jeg greb En flænge i himlen fra min biblioteksstak af bøger. Og var fanget. Og læste hele bogen i ét træk. Lidt i otte om aftenen kom jeg småsnøftende tøffende ind i stuen til min kæreste. "Jeg har læst den færdig," peb jeg. "Årh lille skat," sagde han og krammede mig.
En flænge i himlen er alt det jeg håbede den ville være og intet af det jeg frygtede - hvilket jo er helt fantastisk. Jeg havde som sagt heller ikke set filmen, og havde nogenlunde undgået spoilers, jeg vidste kun at den var sørgelig - men hey historie om kræftramte unge mennesker kan vel heller ikke være andet?
John Green er en genial forfatter, der fanger livet og ungdommen i sin lette tone, der rummer en dybere visdom. Han er dyb uden at blive højtravende, let uden at blive plat og ganske enkelt fantastisk.
Der er sikkert ikke mange som jeg tilbage, som ikke har læst den, men til jer som måtte være tilbage kan jeg kun anbefale den!
Læs den hvis du:
- Er til ungdomsbøger uden pladder
- Vil læse en gribende fortælling uden at blive tvangsfodret med følelser
- Vil læse noget der bare er fedt skrevet
tirsdag den 3. november 2015
Den store Gatsby
Den store Gatsby
F. Scott Fitzgerald
1925
Gyldendal
189 sider
Det er sommeren 1922. Nick Carraway flytter ind i
et lille lejet hus. Hans nabo viser sig at være en vis Mr. Gatsby, en mand der
holder overdådige og ekstravagante fester for hundredevis af mennesker hver
eneste aften. En dag bliver Nick inviteret med og opdager, at han kender Gatsby
fra sin udstationering i krigstiden. Der går vilde rygter om, hvordan Gatsby
blev rig – for han er en såkaldt nyrig! – nogle påstår endda, at han myrdet for
sine penge. Men Nick er ikke den eneste, der kender Gatsby. Det viser sig at
Nicks kusine Daisy, gift med den rige, polospillende Tom, der end ikke gider
skjule sit forhold til en elskerinde, også kender Gatsby fra gamle dage…
Personligt kendte jeg ikke noget til historien
inden jeg gav mig til at læse den. Jeg havde ikke set nogle af
filmatiseringerne og jeg ville ikke læse forord eller bagsidetekst.
Jeg var mildest talt skuffet. Selvom historien
handler om Gatsby er han ikke ret meget med. Det meste af tiden laver
hovedpersonen andre ting og jeg var ikke rigtig fanget af det. Det virkede
løst, sløset og uforkuseret – som et skib der driver på vandet uden nogen kurs!
Til slut samles trådene men da er det for sent – trådene skal også være
spændende undervejs, ikke kun når de bliver samlet.
Dog fik jeg lidt af min sympati for bogen tilbage,
da jeg efterfølgende læste forordet af Hanne-Vibeke Holst, der gennemgår bogen
og fortæller om, hvorfor den er så fantastisk. Selvom jeg ikke er enig, så tror
jeg dog det er sådan en bog som er bedre anden gang man læser den, fordi man nu
ved, at de små kedelige detaljer alle leder hen imod det store højdepunkt til
sidst (som jeg selvfølgelig ikke kan afsløre!)
Alt i alt en lidt skuffende oplevelse, der i
hukommelsen minder om en varm, sløv sommerferie, som man flere år efter husker
tilbage på. Dog tror jeg, at man med de rigtige briller på, så at sige, kan få
mere ud af den, end jeg umiddelbart fik.
Etiketter:
Anbefaling,
Drama,
Historisk,
Klassiker,
Top Liste
tirsdag den 15. september 2015
Jane Eyre
Jane Eyre
Charlotte Brontë
1847
Hernov, Nyt Dansk litteraturselskab (ikke denne forside)
310 sider
Jane Eyre har længe været på min læselist og nu fik jeg endelig mulig for at læse den, og godt det samme, for hold op hvor var den god! Desværre var jeg ude for det samme som jeg nogle gange har oplevet før med gamle klassikere; nemlig det, at handlingen afsløres på bagsideteksten eller i et moderne forord. Det kan godt være at bogen er over 150 år gammel og man mener spoilers ikke kan undgås, men når jeg læser en klassiker kan det jo godt være jeg ikke har læst den før! Nå, men på trods af dette var det en fantastisk oplevelse at læse den! Det var den perfekte blanding mellem Jane Austen og Charles Dickens, på den helt rigtige måde! Det romantiske, det samfundskritiske, den skarpe skrivestil, det menneskelige perspektiv, alt sammen gik op i en højere enhed, som gjorde, at jeg nød bogen fra ende til anden.
Desuden nød jeg de feministiske tendenser i bogen, som hæver hovedkarakteren, Jane Eyre, fra de bly violer i fx Jane Austens fortællinger. Jane Eyre er et menneske med tanker, der ikke finder sig i at blive set ned på grundet sit køn. Hun har stærke moralske regler, som hun lever efter, uanset hvad samfundet eller hendes egne følelser forsøger at få hende til at gøre.
Jane Eyre vokser forældreløs op hos sin strenge tante, der sammen med to kusiner og en fætter, gør livet ulideligt for den stakkels pige. Da Jane får mulighed for at blive sendt på kostskole er hun lykkelig over at kunne forlade sine ondskabsfulde slægtninge. Selvom kostskolen er hård finder hun for første gang glæde i venskab. Efter sin skoletid bliver Jane ansat som guvernante, men noget er ikke helt som det umiddelbart synes i det gamle hus, der gemmer på hemmeligheder og tragiske skæbner - som Jane langsomt træder ind i.
Læs den hvis du:
- er til romantiske klassikere
- kan lide Jane Austen
- kan lide Charles Dickens
- vil læse en romantisk historie med en stærk kvindelig hovedperson! (det synes jeg helt klart du burde gøre)
Charlotte Brontë
1847
Hernov, Nyt Dansk litteraturselskab (ikke denne forside)
310 sider
Jane Eyre har længe været på min læselist og nu fik jeg endelig mulig for at læse den, og godt det samme, for hold op hvor var den god! Desværre var jeg ude for det samme som jeg nogle gange har oplevet før med gamle klassikere; nemlig det, at handlingen afsløres på bagsideteksten eller i et moderne forord. Det kan godt være at bogen er over 150 år gammel og man mener spoilers ikke kan undgås, men når jeg læser en klassiker kan det jo godt være jeg ikke har læst den før! Nå, men på trods af dette var det en fantastisk oplevelse at læse den! Det var den perfekte blanding mellem Jane Austen og Charles Dickens, på den helt rigtige måde! Det romantiske, det samfundskritiske, den skarpe skrivestil, det menneskelige perspektiv, alt sammen gik op i en højere enhed, som gjorde, at jeg nød bogen fra ende til anden.
Desuden nød jeg de feministiske tendenser i bogen, som hæver hovedkarakteren, Jane Eyre, fra de bly violer i fx Jane Austens fortællinger. Jane Eyre er et menneske med tanker, der ikke finder sig i at blive set ned på grundet sit køn. Hun har stærke moralske regler, som hun lever efter, uanset hvad samfundet eller hendes egne følelser forsøger at få hende til at gøre.
Jane Eyre vokser forældreløs op hos sin strenge tante, der sammen med to kusiner og en fætter, gør livet ulideligt for den stakkels pige. Da Jane får mulighed for at blive sendt på kostskole er hun lykkelig over at kunne forlade sine ondskabsfulde slægtninge. Selvom kostskolen er hård finder hun for første gang glæde i venskab. Efter sin skoletid bliver Jane ansat som guvernante, men noget er ikke helt som det umiddelbart synes i det gamle hus, der gemmer på hemmeligheder og tragiske skæbner - som Jane langsomt træder ind i.
Læs den hvis du:
- er til romantiske klassikere
- kan lide Jane Austen
- kan lide Charles Dickens
- vil læse en romantisk historie med en stærk kvindelig hovedperson! (det synes jeg helt klart du burde gøre)
Etiketter:
Anbefaling,
Drama,
Historisk,
Klassiker,
Kvindelitteratur,
Romantik,
Top Liste
tirsdag den 1. september 2015
Sæt en vagtpost ud
Sæt en vagtpost ud
Harper Lee
287 sider
Lindhardt og Ringhof, 2015
Som nogle måske kan huske, var jeg vildt begejstret for Dræb ikke en sangfugl. Den havde en barnlighedens uskyldige charme i sig, på trods af de alvorlige bogens alvorligere temaer. Jeg var derfor både begejstret og skeptisk, da jeg hørte om en fortsættelse hele 55 år senere, men der var ingen tvivl, jeg måtte læse Sæt en vagtpost ud. Heldigvis var jeg så heldig at få et eksemplar af forlaget så jeg kunne dele min læseoplevelse med jer.
Sæt en vagtpost er oprindeligt skrevet før Dræb ikke en sangfugl, men blev ikke udgivet. Flere forlag påpegede, at de stærkeste aspekter i manuskriptet var hovedpersonen Jean Louises barndomsminder, og bad Harper Lee om at skrive et nyt manuskript, der havde barndommen som omdrejningspunkt. Harper Lee tog imod kritikken og skrev et nyt manuskript om netop Jean Louises barndom og det blev til Dræb ikke en sangfugl. Derfor foregår Sæt en vagtpost ud to årtier efter Dræb ikke en sangfugl selvom den oprindeligt blev skrevet før.
Som nævnt var det barnets verdenssyn som fangede mig i Dræb ikke en sangfugl, og jeg var nervøs for, om den charme ville blive tabt når nu hovedpersonen var blevet voksen. Både og. Den 26-årige Jean Louise "Scout" Finch må netop lægge sin barnetro fra sig, da hun efter sin hjemkomst til Maycomb pludselig finder nogle af sine nærmeste i en kontekst hun aldrig havde drømt om. Hun tvinges til at genoverveje sit verdenssyn og sin identitet. Igennem flashbacks får vi et indblik i hendes verden så ud, da hun blot var et barn - disse scener var et kærligt gensyn for mig, og jeg forstår, hvorfor disse barndomsminder blev taget op i en hel bog for sig.
Bogen starter lidt svævende og det er som om man skal halvvejs igennem før Harper Lee fanger den røde tråd og fokuserer fortællingen. Det var helt klart sidste halvdel som jeg fandt bedst. Først var jeg en kende skuffet over bogen, men efter at have tænkt over handlingen og temaerne er den vokset lidt for mig. Den er dog slet ikke på niveau med Dræb ikke en sangfugl og forventer man en bog i samme klasse bliver man nok skuffet. Er man derimod fan af Harper Lees første værk og ønsker at udforske karaktererne, vil man nok glæde sig over Sæt en vagtpost ud.
Læs din hvis du:
- var begejstret for Dræb ikke en sanfugl og vil vide mere
- kan lide en anderledes skrivestil, der skaber eftertanke
- vil læse noget der sætter spørgsmålstegn ved verdens moral
Harper Lee
287 sider
Lindhardt og Ringhof, 2015
Som nogle måske kan huske, var jeg vildt begejstret for Dræb ikke en sangfugl. Den havde en barnlighedens uskyldige charme i sig, på trods af de alvorlige bogens alvorligere temaer. Jeg var derfor både begejstret og skeptisk, da jeg hørte om en fortsættelse hele 55 år senere, men der var ingen tvivl, jeg måtte læse Sæt en vagtpost ud. Heldigvis var jeg så heldig at få et eksemplar af forlaget så jeg kunne dele min læseoplevelse med jer.
Sæt en vagtpost er oprindeligt skrevet før Dræb ikke en sangfugl, men blev ikke udgivet. Flere forlag påpegede, at de stærkeste aspekter i manuskriptet var hovedpersonen Jean Louises barndomsminder, og bad Harper Lee om at skrive et nyt manuskript, der havde barndommen som omdrejningspunkt. Harper Lee tog imod kritikken og skrev et nyt manuskript om netop Jean Louises barndom og det blev til Dræb ikke en sangfugl. Derfor foregår Sæt en vagtpost ud to årtier efter Dræb ikke en sangfugl selvom den oprindeligt blev skrevet før.
Som nævnt var det barnets verdenssyn som fangede mig i Dræb ikke en sangfugl, og jeg var nervøs for, om den charme ville blive tabt når nu hovedpersonen var blevet voksen. Både og. Den 26-årige Jean Louise "Scout" Finch må netop lægge sin barnetro fra sig, da hun efter sin hjemkomst til Maycomb pludselig finder nogle af sine nærmeste i en kontekst hun aldrig havde drømt om. Hun tvinges til at genoverveje sit verdenssyn og sin identitet. Igennem flashbacks får vi et indblik i hendes verden så ud, da hun blot var et barn - disse scener var et kærligt gensyn for mig, og jeg forstår, hvorfor disse barndomsminder blev taget op i en hel bog for sig.
Bogen starter lidt svævende og det er som om man skal halvvejs igennem før Harper Lee fanger den røde tråd og fokuserer fortællingen. Det var helt klart sidste halvdel som jeg fandt bedst. Først var jeg en kende skuffet over bogen, men efter at have tænkt over handlingen og temaerne er den vokset lidt for mig. Den er dog slet ikke på niveau med Dræb ikke en sangfugl og forventer man en bog i samme klasse bliver man nok skuffet. Er man derimod fan af Harper Lees første værk og ønsker at udforske karaktererne, vil man nok glæde sig over Sæt en vagtpost ud.
Læs din hvis du:
- var begejstret for Dræb ikke en sanfugl og vil vide mere
- kan lide en anderledes skrivestil, der skaber eftertanke
- vil læse noget der sætter spørgsmålstegn ved verdens moral
Etiketter:
Anbefaling,
Drama,
Inspiration,
Klassiker,
Nyheder
søndag den 16. august 2015
Kan Sæt en vagtpost ud løfte arven?
Faktisk foregår Sæt en vagtpost ud tyve år efter Dræb ikke en sangfugl, men manuskriptet til den er skrevet først. Jeg glæder mig til at se, om den varme jeg fandt i Dræb ikke en sangfugl også findes i denne bog, idet meget af det kom fra den barnlige uskyldighed - og nu er hovedpersonen Jean Louise blevet voksen.
Derudover glæder jeg mig til at læse det nyeste skud i serien om Shopaholic, som har en særlig plads i mit (shopping)hjerte, og som jeg fandt i Føtex til 99 kr (i hardback!).
Vi læses ved!
Etiketter:
Anbefaling,
Drama,
Historisk,
Info,
Inspiration,
Klassiker,
Nyheder,
Top Liste
onsdag den 1. april 2015
David Copperfield
David Copperfield
Charles Dickens
1850
Rosinante
978 sider
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er stor Dickens fan. Jeg er vild med hans måde at skrive på, hans persongallerier og hans skildring af socialeklasser.
Jeg fik denne bog i fødselsdagsgave af min kære mor, og jeg nød at læse den! Desværre har jeg nogle hug til forlaget. Jeg forsøger at undgå at læse bagsidetekster til bøger, som jeg ikke kender handlingen på, fordi jeg alt for mange gange har fået spoilers. Og der findes ikke noget værre end at få ødelagt en god historie med spoilers. Da jeg var rundet de 600 sider i denne bog, tænkte jeg dog, at nu kunne det vel næppe skade at læse bagsideteksten. Men jo! Der er spoilers om noget drastisk som først sker de sidste 50 sider i bogen. Det er altså virkelig dårlig stil, synes jeg! Man kan altid diskutere spoilers i forbindelse med ældre udgivelser. Er det spoilers at afsløre plottet i en bog som er over 150 år gammel? Ja, altså hvis man ikke har læst den før eller kender den så er det jo. En generel regel bør vel være, at man godt kan have spoilers omkring gamle værker (hvem ved ikke, hvem Luke Skywalkers far i virkeligheden er, osv.), men ikke på selve værket. Bagsideteksten på enten en bog eller film bør ikke afsløre væsentlige plottvist om det givne værk! I hvert fald ikke efter den første del. Nok om det!
Så her kommer et resumé uden spoilers!
Bogen skildrer hovedpersonen af samme nævn igennem det meste af hans liv. Fra hans tidligere barndom, hvor han kastet ud i en turbulent livsrejse og hans indre og ydre kampe for at skabe harmoni i sin tilværelse.
Bogen siges at være Dickens mest selvbiografiske udgivelse, selvom der findes islæt af hans eget liv i de fleste af hans værker.
Som med flere af hans fortællinger er det ikke kun hovedpersonen som er mest interessant, men ligeså meget de forskellige personer som vandrer ind og ud af hans liv. I dem ses forskellige konflikter; personlige, klasseskildrende, skæbnesvangre og så videre. Især hvordan Copperfield interagerer og reagerer på disse personer, er den vigtige ting i denne fortælling.
Bogen tager dig med på en lang rejse, der skildrer et liv på godt og ondt. Et barns kampe mod tyranniske undervisere, et ungt menneskes kærlighedskvaler, en mands økonomiske strabadser.
Jeg elsker Dickens, og David Copperfield er hurtigt blevet min favorit og et værk jeg kommer til at finde frem og genlæse mange gange i mit liv!
Læs den hvis du:
- Kan lide Dickens
- Kan lide Oliver Twist
- Vil læse en god, lang bog - for den er lang! På den gode måde!
- Kan lide historier som går i dybden med et liv
- Vil læse en stor, god klassiker
Charles Dickens
1850
Rosinante
978 sider
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er stor Dickens fan. Jeg er vild med hans måde at skrive på, hans persongallerier og hans skildring af socialeklasser.
Jeg fik denne bog i fødselsdagsgave af min kære mor, og jeg nød at læse den! Desværre har jeg nogle hug til forlaget. Jeg forsøger at undgå at læse bagsidetekster til bøger, som jeg ikke kender handlingen på, fordi jeg alt for mange gange har fået spoilers. Og der findes ikke noget værre end at få ødelagt en god historie med spoilers. Da jeg var rundet de 600 sider i denne bog, tænkte jeg dog, at nu kunne det vel næppe skade at læse bagsideteksten. Men jo! Der er spoilers om noget drastisk som først sker de sidste 50 sider i bogen. Det er altså virkelig dårlig stil, synes jeg! Man kan altid diskutere spoilers i forbindelse med ældre udgivelser. Er det spoilers at afsløre plottet i en bog som er over 150 år gammel? Ja, altså hvis man ikke har læst den før eller kender den så er det jo. En generel regel bør vel være, at man godt kan have spoilers omkring gamle værker (hvem ved ikke, hvem Luke Skywalkers far i virkeligheden er, osv.), men ikke på selve værket. Bagsideteksten på enten en bog eller film bør ikke afsløre væsentlige plottvist om det givne værk! I hvert fald ikke efter den første del. Nok om det!
Så her kommer et resumé uden spoilers!
Bogen skildrer hovedpersonen af samme nævn igennem det meste af hans liv. Fra hans tidligere barndom, hvor han kastet ud i en turbulent livsrejse og hans indre og ydre kampe for at skabe harmoni i sin tilværelse.
Bogen siges at være Dickens mest selvbiografiske udgivelse, selvom der findes islæt af hans eget liv i de fleste af hans værker.
Som med flere af hans fortællinger er det ikke kun hovedpersonen som er mest interessant, men ligeså meget de forskellige personer som vandrer ind og ud af hans liv. I dem ses forskellige konflikter; personlige, klasseskildrende, skæbnesvangre og så videre. Især hvordan Copperfield interagerer og reagerer på disse personer, er den vigtige ting i denne fortælling.
Bogen tager dig med på en lang rejse, der skildrer et liv på godt og ondt. Et barns kampe mod tyranniske undervisere, et ungt menneskes kærlighedskvaler, en mands økonomiske strabadser.
Jeg elsker Dickens, og David Copperfield er hurtigt blevet min favorit og et værk jeg kommer til at finde frem og genlæse mange gange i mit liv!
Læs den hvis du:
- Kan lide Dickens
- Kan lide Oliver Twist
- Vil læse en god, lang bog - for den er lang! På den gode måde!
- Kan lide historier som går i dybden med et liv
- Vil læse en stor, god klassiker
Etiketter:
Anbefaling,
Drama,
Historisk,
Klassiker,
Top Liste
mandag den 17. november 2014
Vinden Skygge
Vindens Skygge
Carlos Ruiz Zafón
2009, Lindhardt og Ringhof
452 sider
Dette er en af mine yndlingsbøger. Jeg har netop genlæst den for anden gang, og den holdt stadig til mine forventninger. Der er noget ved den måde som Zafón skriver på, som er fængslende. Hans farverige og snørklede sætninger rammer én lige i hjertet. For nylig tog en online test om hvilken slags læser jeg var, og et af spørgsmålene lød, hvad jeg nød mest ved en bog; hvordan en historie langsomt udfolder sig og giver en små brikker til et puslespil som man pludseligt mod slutningen kan ane billedet af, eller om det var de der sætninger som springer op fra siden og rammer én i hjertet. Der var flere valgmuligheder, men jeg husker især disse to, netop fordi de beskriver to af de ting, som jeg holder allermest af ved en bog. Vindens Skygge indeholder store mængder af begge dele. Midt i en spændende fortælling er der pludseligt en sætning, der står stærkere end de andre omkring den. Man mærker sådan et kort gisp, er nødt til at læse den et par gange og lade den rigtigt synke ind. Men måske er det bare mig?
Vindens Skygge udspiller sig i Barcelona i 1950'erne efter to verdens- og en borgerkrig.
Daniel Sempere hjælper sin far i deres antikvarboghandel. En dag tager faren den tiårige Daniel med til et hemmeligt sted dybt inde i Barcelonas tågede gader: De Glemte Bøgers Kirkegård. Et labyrintisk bibliotek gemt for omverden, der gemmer på alle de forladte, forhadte og forbudte bøger. Daniel vælger en bog, som kommer til at ændre hans liv: Vindens Skygge af Julián Carax. For hvem er den person, der lurer i skyggerne og er ude på at brænde alle eksisterende bøger af Carax? Hvorfor begynder den brutale politichef Fumero, at besøge antikvarboghandlen? Langsomt bliver Daniels liv viklet ind i Caraxs, med kærlighed og ulykkelige skæbner.
Der er store følelser på spil i Vindens Skygge. Zafón viser os vores mørke sider, de grimme sider, der kan ødelægge vores liv. Ære, kærlighed, rigdom, drømme og forfald, samtidig med en underspillet, intelligent humor. En af de ting som jeg elsker ved Vindens Skygge er, at man fornemmer den underliggende kærlighed til bøger.
"Jeg voksede op blandt bøger og fandt usynlige venner på sider, der var ved at smuldre og blive til støv, og hvis duft stadig hænger ved mine hænder."
"Bøger er som spejle; du ser kun i dem, hvad du allerede har indeni dig selv."
Læs den hvis du:
- kan lide bøger, hvor bøger er en stor del af fortællingen
- kan lide et sprog som er inspirerende og smukt
- kan lide dramaer
Carlos Ruiz Zafón
2009, Lindhardt og Ringhof
452 sider
Dette er en af mine yndlingsbøger. Jeg har netop genlæst den for anden gang, og den holdt stadig til mine forventninger. Der er noget ved den måde som Zafón skriver på, som er fængslende. Hans farverige og snørklede sætninger rammer én lige i hjertet. For nylig tog en online test om hvilken slags læser jeg var, og et af spørgsmålene lød, hvad jeg nød mest ved en bog; hvordan en historie langsomt udfolder sig og giver en små brikker til et puslespil som man pludseligt mod slutningen kan ane billedet af, eller om det var de der sætninger som springer op fra siden og rammer én i hjertet. Der var flere valgmuligheder, men jeg husker især disse to, netop fordi de beskriver to af de ting, som jeg holder allermest af ved en bog. Vindens Skygge indeholder store mængder af begge dele. Midt i en spændende fortælling er der pludseligt en sætning, der står stærkere end de andre omkring den. Man mærker sådan et kort gisp, er nødt til at læse den et par gange og lade den rigtigt synke ind. Men måske er det bare mig?
Vindens Skygge udspiller sig i Barcelona i 1950'erne efter to verdens- og en borgerkrig.
Daniel Sempere hjælper sin far i deres antikvarboghandel. En dag tager faren den tiårige Daniel med til et hemmeligt sted dybt inde i Barcelonas tågede gader: De Glemte Bøgers Kirkegård. Et labyrintisk bibliotek gemt for omverden, der gemmer på alle de forladte, forhadte og forbudte bøger. Daniel vælger en bog, som kommer til at ændre hans liv: Vindens Skygge af Julián Carax. For hvem er den person, der lurer i skyggerne og er ude på at brænde alle eksisterende bøger af Carax? Hvorfor begynder den brutale politichef Fumero, at besøge antikvarboghandlen? Langsomt bliver Daniels liv viklet ind i Caraxs, med kærlighed og ulykkelige skæbner.
Der er store følelser på spil i Vindens Skygge. Zafón viser os vores mørke sider, de grimme sider, der kan ødelægge vores liv. Ære, kærlighed, rigdom, drømme og forfald, samtidig med en underspillet, intelligent humor. En af de ting som jeg elsker ved Vindens Skygge er, at man fornemmer den underliggende kærlighed til bøger.
"Jeg voksede op blandt bøger og fandt usynlige venner på sider, der var ved at smuldre og blive til støv, og hvis duft stadig hænger ved mine hænder."
"Bøger er som spejle; du ser kun i dem, hvad du allerede har indeni dig selv."
Læs den hvis du:
- kan lide bøger, hvor bøger er en stor del af fortællingen
- kan lide et sprog som er inspirerende og smukt
- kan lide dramaer
Abonner på:
Opslag (Atom)









