Viser opslag med etiketten Serier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Serier. Vis alle opslag

mandag den 7. september 2015

Sabriel, Lirael og Abhorsen

Det Gamle Rige trilogi
Sabriel, Lirael, Abhorsen
1995, 2001, 2003
Rosenkilde

Garth Nixs trilogi om Det Gamle Rige faldt i mine hænder igennem en anbefaling, og det er med glæde at jeg nu kan anbefale den videre. Kort inde i den første bog, Sabriel, var jeg hooked og slugte hurtigt alle tre bøger. Det er skarpsindigt, kreativt og ikke mindst kvalitets fantasy. Der findes rigtig meget fantasy på markedet, og hylderne vrimler af young adult fantasy i mere eller mindre god kvalitet, men denne trilogi er en god, solid omgang fantasy, der ikke lefler eller taler ned til læserne. Universet forklares ikke, men opleves og udforskes igennem bogen og man føler sig som læser draget af den mystiske verden. En af de ting, som jeg mener gør en fantasybog virkelig god, er når verdenen synes at fortsætte ud over bogen. Man fornemmer en hel verden, en mytologi selvom man kun ser noget af den. Det er den fornemmelse man har her. Det er et kvalitetsstempel for mig. 

Handlingen udspilles til dels i Det Gamle Rige og til dels i Ancelstierre, der minder om vores verden i 30'erne eller 40'erne. Har man set filmen Stardust (og har du ikke skal du gøre det lige nu!), vil man genkende den samme opdeling mellem et land (eller en verden) som ligner vores og én som er magisk, en opdeling konkretiseret i en mur. En del af magien fra Det Gamle Rige virker således ikke på den anden side af Muren, nede i landet Ancelstierre. 

Det er svært at give et resumé som sådan, uden at afsløre en masse (hvilket er en mærkesag for mig: no spoilers!). Bagsideteksten til den første bog Sabriel lyder således:

Sabriel er datter af åndemaneren Abhorsen. Lige siden hun var et lille barn, har hun boet uden for muren til Det Gamle Rige - langt fra den ukontrollede Frie Magis kraft og væk fra de døde, som ikke vil forblive døde. Men nu er hendes far forsvundet, og Sabriel bliver kaldt tilbage for at finde ham. Sabriel forlader den sikre verden, hun har kaldt hjem, og begiver sig ud på en faretruende færd - for intet er som det ser ud i Det Gamle Rige.

Læs den hvis du:
- vil læse noget fantasy som er originalt og samtidigt "klassisk"
- vil læse noget fantasy som udfordrer og pirrer fantasien
- vil læse en trilogi som er god fra start til slut

fredag den 14. august 2015

Slaget i Caïssa

Slaget i Caïssa
Kenneth Bøgh Andersen
Triologi bestående af: Åbningen, Tågemandens død og Skatmat
Høst & Søn, 2000
380 sider (samlet triologi)

Kenneth Bøgh Andersen er en af de helt store danske forfattere når det gælder børne- og ungdomsbøger. Han er blandt andet forfatteren bag Antboy og Djævelens Lærling. Jeg læste denne triologi for mange år siden, og stødte for nylig på en samlet udgave af alle tre bøger i en genbrugsbutik til det svimlende sum af 10 kroner. Billedet jeg har valgt her, er forsiden til den første bog og ikke den forside, som er på den samlede udgave. Jeg har valgt billedet her, fordi jeg husker det så godt. Det var denne forside som gjorde, at jeg lånte bogen med hjem. Der var et eller andet ved stemningen i det, som pirrede min fantasi, så derfor måtte jeg have det som billede her.

Drengen Frode er dødeligt syg, men en aften fyldes hans værelse af en mystisk tåge, der viser sig at føre ind til et fremmed land fyldt med mærkelige væsener. Men hvad der er mere underligt er, at de har ventet på Frode. Han er den sidste deltager før spillet kan gå i gang. Hvad det er for et spil, hvad det er for en verden og hvad der overhovedet foregår er der ikke rigtig nogen der kan svare ham på, men snart er Frode viklet ind i en krig, hvor meget store kræfter er på spil.
For et sted, eller måske et ikke-sted, sidder Gud og Djævelen og spiller skak - og hvem laver så reglerne?

Slaget i Caïssa er en skøn fantasyfortælling. Måske var jeg fanget af den første gang, fordi den anden store hovedperson og Frodes bedste ven, hedder det samme som mig, Nanna. Eller måske havde jeg ikke læst ret meget fantasy og det her var nyt og anderledes. For selvom Kenneth Bøgh Anders bruger en masse klassiske greb fra fantasyens forunderlige verden, rummer den også en hel del originalitet. 
Den er skrevet i et lettere sprog og det er bestemt mere børne- og ungdomsfantasy end det er henvendt til et ældre publikum, men det betyder jo ikke, at man ikke kan nyde den som voksen.

Læs den hvis du:
- er til dansk fantasy
- vil læse noget anderledes fantasy
- har brug for et lille afbræk med en velskrevet fantasy triologi (der er overskuelig i sideantal)

onsdag den 22. april 2015

Lidt bogshopping

Navra, hvor har det bare været godt vejr på det seneste. Jeg elsker det, for jeg bliver i så godt humør og har bare meget mere overskud. Derfor kom jeg også alt for god tid af sted i går, da jeg ville gå ned til banegården (jeg er studerende pendler). Jeg kunne således tage toget en time før eller slå et smut forbi kommunens lokale genbrugsbutik, hvor der altid er mange billige bøger. Desuden mangler jeg læsestof, så jo, det blev til en lille afstikker. Jeg måtte stoppe ved seks bøger, fordi jeg vidste jeg skulle slæbe dem hele vejen til Odense og tilbage igen. For nøj der var bid! Fx fandt jeg Hunger Games 2 i hardback til 10 kr.! Og masser af Stephen King og Dean Koontz bøger, som jeg ikke har læst - to af mine yndlings forfattere. For ikke at tale om Sophies Verden, som jeg tidligere har anbefalet herinde (købte den dog ikke) og Harry Potter 1 og 2 i hardback til 10 kr. stykket. Sikke et slaraffenland. Endte dog med en blandet stak i forskellige genrer, som jeg alle vil anbefale her - såfremt de er værdige! Ja altså bortset fra Hunger Games 2 - been there, done that - it's awesome!


Det blev til: Løbeild af Suzanne Collins, Slaget i Caïssa af Kenneth Bøgh Andersen (en triologi jeg læste som barn og elskede og derfor MÅTTE eje), Regulatorerne af Stephen King, Eksperimentet af Dean Koontz, Er der nogen? af Marlan Keyes og Kun en pige af Lise Nørgaard. Er det bare god forårslæsning eller hvad?

lørdag den 18. april 2015

En vellykket filmatisering

Lige et lille (forårs)pip fra mig. I et tidligere indlæg skrev jeg om, at jeg glædede mig til at se Skammerens datter på film. Nu har jeg så set den, og jeg kan kun varmt anbefale den! Det er som sagt en af mine yndlingsbøger, så jeg var en lille smule nervøs for om filmen nu skulle til at 'ødelægge det hele'. Men nej! Selv den del af mig som er filmnørd var vildt begejstret! Det er ikke for ingenting, at filmen har modtaget stor ros i mange medier og skal eksporteres til mange lande i hele verden.
Så er du til fantasy og ønsker du en god filmoplevelse, samt at støtte gode danske filmprojekter, så er det bare med at komme af sted. Hu hej vilde dyr, vi læses ved!



onsdag den 25. marts 2015

Skammerens Datter på det store lærred

Skammerserien er nok en af mine yndlings fantasyserier! Jeg kan huske, at min mor læste bøgerne med mig og siden har jeg genlæst dem op til flere gange - og de er kun blevet bedre for hver gang. Jo ældre jeg bliver, jo flere nuancer bliver jeg opmærksom på. Alt i alt nogle fantastiske bøger, som man virkelig bør læse, hvis man er til fantasy. Nu bliver Lene Kaaberbøls historie om skammerens datter til film. Filmen har premiere d. 26. marts 2015. Traileren kan ses her:



Som altid når bøger skal filmatiseres bliver man jo som fan en smule nervøs - for gør de det nu godt nok? Og når det tilmed er en dansk fantasyfilm, kunne man næsten få svedige håndflader. Men ud fra traileren, så jeg synes faktisk, at det ser rigtig godt ud. Filmen er blandt andet optaget i Tjekkiet og har derfor et vildere og mere fantasypræget udseende end den danske natur kan opbyde. Slotte, kostumer og special effects ser ganske imponerende ud - så jeg er ganske optimistisk! Jeg skal helt sikkert ind og se den. Skal du?

torsdag den 12. marts 2015

Fantastic beasts and where to find them

Fantastic beasts and where to find them
J.K. Rowling
90 sider
2009, Bloomsbury Publishing
Kan købes på Saxo.com til 69,95 kr.

Dette var en af de bøger jeg købte på min tur til London i januar. Det er super fin lille bog, og 1,14 £ fra salget af bogen (der koster 4.99 £), går til Comic Relief, som blandt andet hjælper fattige og udsatte børn i nogle af verdens fattigste lande. Så du får en lille bonus udvidelses til Harry Potters univers og du støtter et godt formål. What's not to like?

Bogen har en fin indledning af selveste Albus Dumbledor, der forklarer, at denne skolebog er en kopi af Harry Potters egen skolebog, og der med vilje er bibeholdt hans egne noter og bemærkninger. Der er således små noter og sjove bemærkninger rundt omkring i bogen fra både Ron og Harry, når de har kedet sig i timerne. 


Bogen har en gennemgang af magiske væsner og er en hyggelig lille tilføjelse til det magiske univers. Er man Harry Potter-fan er helt klart et must. Bogens troldmandsforfatter Newt Scamander bliver desuden hovedrollen i en ny filmtriologi, hvoraf den første udkommer 18. november 2016.
Rowling forklarer, at filmene omhandler den unge Newt og hans rejser jorden rundt for at indsamle information om alverdens magiske dyr. Så hvis du vil forberede dig på et gensyn med Harry Potters verden, bør du helt klart læse denne bog.

Læs den hvis du:
- Er fan af Harry Potter
- Vil have udvidet Harry Potters univers
- Vil vide mere om magiske og underlige dyr og væsner
- Vil støtte et godt formål
- Vil eje en rigtig Hogwarts skolebog!

torsdag den 22. januar 2015

fredag den 16. januar 2015

Illustrerede Harry Potter-bøger

Hej læsere! Håber ikke er i blæst væk siden sidst. Jeg ved det er ved at være længe siden, men jeg må igen benytte mig eksamenforklaringen. Jeg har alt for mange eksamener på alt for lidt tid. De sidste par uger har jeg været i desideret zombiemode, i dag har jeg både fået rigtig tøj på (ikke nattøj), sat hår og fået kontaktlinser i. Nå, nok om mig.

Jeg faldt over nyheden om, at der skal udgives nogle nye udgaver af Harry Potter i illustreret udgave. Først var jeg skeptisk, men så så jeg de mega fede tegninger - eller de par stykker som er blevet tilgængelige. De er super detaljeret og har en mega fed dyster stemning over sig. Det er tegneren Jim Kay som står bag, og hver bog bliver udgivet med 110 farvetegninger. Der er planlagt at blive udgivet en bog om året i syv år, med den sidste udgivelse i 2021. Well, ved ikke om det er bare er et mega smart salgstrick, men jeg kan nu ikke lade være med at glæde mig lidt. Tegningerne er så gennemførte, at de nu nok skal tage lang tid at lave. Prøv lige at se den her med Hermione:


Skåret i døren bag hende er der referencer fra både Voldemort, the deathly hallows, og endda en lille hilsen til J.K. Rowling.




Hvad synes i? Smart salgstrick eller er det noget i skal have fingre i?



onsdag den 22. oktober 2014

Englen - Angelologi 1

Englen - Angelologi 1
Danielle Trussoni
2010, Lindhardt og Ringhof
620 sider

Jeg var begejstret første gang jeg læste denne bog, og ventede spændt på fortsættelsen. En dag fandt jeg den i bibliotekets bogudsalg og måtte bare eje den. Siden har jeg villet genlæse den, med henblik på at anbefale den her på bloggen. Det var et glædeligt gensyn da jeg genlæste den i efterårsferien, og jeg skal snarest muligt på biblioteket for at låne 2'eren. 

Bagsidetekst
Evangeline var kun 12 år, da hendes far overlod hende til nonnerne på Sankt Rose Kloster. Som 23-årig falder hun over en korrespondance fra 1943 mellem en afdød nonne fra klosteret og den berømte filantrop Abigail Rockefeller. Fundet kaster hende uvidende ind midt i en fejde, som strækker sig mange tusind år tilbage i tiden: en fejde mellem Det Angelologiske Selskab og de monstrøse, men smukke efterkommere af engle og mennesker - nephilimerne.
Brevene fra mrs. Rockefeller rummer nøglen til en hemmelighed, der er voldsomt eftertragtet af de engang så magtfulde nephilimer, og som vil sætte dem i stand til at herske over og undergrave alt det gode i menneskeheden. Generation efter generation af angelologer har helliget deres liv til at stoppe nephilimerne, og da Evangeline opdager, at hun selv er ud af en højtstående angelologfamilie, begynder et nervepirrende kapløb med tiden for at hindre, at hemmeligheden falder i de forkerte hænder. 

Bogen er inddelt i tre dele, hvori vi i den midterste er tilbage i Paris i 1940'erne og følger Evangelines bedstemor Gabriella og hendes veninde, der på trods af verdenskrigen, forsøger at fortsætte deres vigtige studier og arbejde for Det Angelologiske Selskab. Første og sidste del af bogen følger vi Evangeline i nutiden.

Mytologi og hemmelige selskaber skaber en spændende og nervepirrende bog, der underholder fra start til slut. Er man til Dan Brown-stilen går man ikke helt galt med denne bog. Sproget er hverken tungt eller langsommeligt, og det letlæselige tekstlayout gør det til en god afslapning og hyggelæsning. 

Læs den hvis du:
- Er til spænding med overnaturlige træk
- Elsker hemmelige selskaber og konspiration
- Trænger til noget fængende, man let kan komme igennem
- Kan lide bøger som Da Vinci Mysteriet eller Dødens instrumenter (ikke for at sammenligne, men mere den form for genre)

torsdag den 25. september 2014

Dandy og Vild med ham

Så fik jeg endelig færdiggjort det nye design på bloggen. Håber i kan lide det, jeg synes selv det er blevet fedt =)
Jeg har tidligere sagt, at jeg kun anbefaler første bog i en serie - som repræsentant for en hel serie. Dette skyldes, at Læselyst handler om at anbefale gode bøger videre, ikke at anmelde bøger. Det er også derfor, at ikke alle bøger jeg læser ryger op herinde - kun dem, som jeg kan anbefale til andre. Men regler er til for at blive brudt, og jeg har for nylig læst to fortsættelser, som fortjener at blive nævnt.


Tidligere har man kunnet læse min anbefaling af Jan Guillous Brobyggerne , den første i en triologi. Jeg var meget begejstret for den og er om muligt endnu mere begejstret for 2'eren Dandy. I den første fulgte vi to ud af tre brødre og følgeligt den tredje bror i denne bog. Sverre har indledt et forhold til den engelske Albie, der viser sig at være højadelig og eje en kæmpemæssig herregård samt betydelige mængder penge. Vi følger det unge par i starten af 1900-tallets London, hvor de forsøger at balancere mellem højklassen, det kunstneriske miljø, ingeniørdrømme og ikke mindst deres forbudte forhold. Både de skrevne og de uskrevne, for i kraft af sin titel, kræver familien og samfundet, at Albie får en arving. Kunne du lide Brobyggerne skal du helt klart læse Dandy.

I et tidligere indlæg skrev jeg om, hvor dårlig Sex and the city er som bog, men hvor genial Bridget Jones dagbog er. Mange år efter 2'eren udkom sidste år 3'eren Vild med ham. Jeg ønskede mig den både til jul og fødselsdag, men fik den ikke. Efter at have kigget længe på den i Føtex og på bibliotekets reservationsliste, købte jeg den endelig en dag. Og det fortyder jeg ikke! Jeg læste den i løbet af et par dage (idet jeg lå syg). Bridget er tilbage! Der er i Bridgets verden også gået lang tid siden vi sidst hørte fra hende. Bridget er nu 51, enke og mor til to små børn. Hendes venner mener det er på tide hun kommer på kødmarkedet igen, og Bridget forsøger forgæves at jonglere mellem sit datingliv, ankomsten til twitter og rollen som alenemor. Den er sjov, rørende, inspirerende og aktuel. Jeg kan kun anbefale den, og har du ikke læst Bridget Jones Dagbog 1+2 endnu, er det bare med at komme i gang. 



God dag og god læselyst.

mandag den 18. august 2014

Bartimæus triologien

Så fik jeg langt om længe taget mig sammen til at lave en lille podcast. Denne gang anbefaler jeg en af mine yndlingsserier: Bartimæus trilogien. Lyt med og hør om den også er noget for dig!



Link til Bartimæus side for mere information og bonusguf:


fredag den 1. august 2014

En lille sommeropdatering

Hej derude i Læseland! Håber i alle har en god sommer. Jeg får læst en masse i øjeblikket, så meget, at jeg ikke når at opdatere bloggen om hvad jeg læser, før jeg er færdig. Nogle af bøgerne er gode andre knap så gode - bare rolig jeg anbefaler kun de gode. I kan glæde jer til upcoming anbefalinger af blandt andet Paparazzimordene og Holly - breakfast at Tiffany's. 

Mit eget skriveri går også godt. Er godt i gang med den næste novelle i en række - den første kan hentes helt gratis som e-bog på Saxo.com. Den hedder Når én dør lukkes, og er en af de mest hentede gratis e-bøger. Skynd dig at læs den så du kan blive klar til den næste! 

Håber i alle får en dejlig dag - vi læses ved!

lørdag den 12. juli 2014

25 ting i Game Of Thrones der er ændret til TV-serien

Ohøj derude i det danske sommervejr! Jeg er netop hjemvendt efter otte dages rollespilslejr i den farlige skov. Det har været en uge uden tid til at læse, jeg sov som en sten så snart mit hoved ramte puden. Hvilket er en smule morsom, idet jeg er i gang med at læse Søvnløs af Stephen King.
Nok om det!


Game of thrones hitter både som bøger og som tv-serie, og som bogelskere er det altid sjovt at snakke om "sådan er det altså ikke i bøgerne" og mere i den dur. Har du læst og/eller set serien er her en liste over 25 ting der lavet om til tv-serien - meget af det karakterbaseret. Man klikker på en knap og ser, hvordan en bestemt karakter er i bøgerne. Advarsel: SPOILERS! Har du ikke læst eller set serien til minimum sæson 3/bog 4, bør du ikke kigge på linket.
God weekend!

Essentially, in the books, everyone’s younger, uglier, and they’re always eating.


onsdag den 11. juni 2014

Guide til ferielæsning

Hvad skal du læse denne sommer? Læselyst er din guide til gode læseoplevelser og her er en guide til læsning på ferien. 

Det er først og fremmest vigtigt, at bogen ikke er for stor og tung - tro mig, jeg ved hvordan bøger kan være et helvede i en kuffert (når man kommer til at købe for mange bøger med hjem fra ferien). Bøger kan få din kuffert over maksimum vægt for bagage (hvis du skal ud og flyve), og desuden gider man ikke slæbe rundt på en tung bog på ferien. 
En tung bog er uhandy (ja det er et ord, hvor jeg kommer fra) at sidde/ligge med ved stranden/poolen eller hvor du nu holder din ferie.
Altså: Hold dig til lette bøger. Gerne paperbacks og pocketbooks - mange genbrugsforretninger sælger pocketsbooks til 5-10 kr. og ellers fås de billigt hos både kiosker og boghandlere. 

Når du nu er på ferie vil du gerne slappe af, og derfor skal bogen også være afslappende. Dermed ikke sagt at den skal være kedelig! Den kan sagtens være en hårrejsende thriller eller spændingsroman. Det skal bare ikke være tung litteratur (figurativt) - det er svært at holde koncentrationen med den slags. Hold dig til noget du finder medrivende. Her kommer et par forslag til forskellige genrer (de er alle under 300 sider, så de burde ikke veje alverden).

Den apokalyptiske
Danmark under et zombieudbrud. Anderledes, spændende og tankevækkende. 1. del af en triologi.

Novellesamlingen
Tag med på en rejse gennem forskellige genrer med gys, humor og spænding i denne fantastiske novellesamling

Chicklitten
Stadig en af mine absolut yndlingsbøger! Er du til denne genre er den bare et must! (Plus du føler dig helt økonomisk ansvarlig når du læser om hendes eskapader).

Den humoristiske til eventyrlige legebørn
Tre kedelige kontormænd bliver til tre cyberagenter, der transporteres ind i Grimm's samlede værker for at løse et mord. Fantasifuld og lattervækkende. 

Klassikeren
Skal det være stille og forførende, så frem med Austen. Kvinders længsler og lidelser i 1800-tallet. Romantik i historisk perspektiv.


Thrilleren
Agenterne der jagter en gal massemorder med tilnavnet Kirugen. En thriller med et drys af overnaturlig ondskab og gys.

Rejsebogen
Når nu du er på ferie er det oplagt at læse en god rejseklassiker. Kom med Jorden rundt i et kapløb mod tiden.

Den spændende
Eksagten der kender til en bog, hvor alle personers fødsel og død er noteret - også i fremtiden! Konspirationsteorier, agenter og forbrydere.

Hårrejsende krimi

Mitch er en almindelig mand. En dag modtager han et opkald om, at hans kone holdes som gidsel imod en svimlende løsesum. Velskrevet, overraksende og skræmmende til det sidste.

tirsdag den 22. april 2014

Brobyggerne

Brobyggerne - Det store århundrede 1
Jan Guillou
2011
546 sider

Kender i det, at man læser en virkelig god bog, men hvis man skal forklare andre, hvad den handler om, så kommer det til at lyde som om det er en virkelig kedelig bog? Sådan har jeg det med Brobyggerne. For den er virkelig god! Jeg har derfor gået længe og tænkt over, hvordan jeg dog skal skrive denne anbefaling. Jeg vil derfor "snyde" lidt og citere bagsideteksten, som jeg finder mere rammende end jeg lige kan få mig formuleret:

"Da havet tager deres far og farbror, må de tre drenge i Vestlandet uden for Bergen forsørge sig som rebslagerlærlinge inde i byen. Der kunne de være forsvundet i historien, men skæbnen vil det anderledes. Ved et tilfælde opdager man, at de tre fiskersønner er usædvanligt teknisk begavede, og logen Det Gode Formål griber ind.
Mange år senere dimitterer de som diplomingeniører fra universitetet i Dresden. Året er 1901, de teknologiske triumfers århundrede er netop begyndt. Tanken er nu, at de skal vende hjem og bidrage til det mest storstilede norske ingeniørprojekt nogensinde: jernbanen mellem Oslo og Bergen.
Men kærligheden kuldkaster planerne.
Brobyggerne er historien om tre brødres skæbne i et århundrede, som endnu er ungt, og hvor fremskridtstroen overskygger verdens uretfærdigheder. Med de nye teknologiske landvindinger vil alle krige være udryddet, tror man. Ingen aner, at man står over for det mest dramatiske og blodige århundrede nogensinde.
Brobyggerne er første bind i Jan Guillous nye romanserie om 1900-tallet."

I denne første bog følger vi to af de tre brødre (jeg tror, vi hører til den tredje bror i næste bog). Som følge af skæbnen (eller er det deres egen fornuft?) ender den ene bror i Nordnorge, den anden i det tyske Østafrika. Jan Guillou formår at beskrive begge miljøer, så man uden problemer går fra drabelige snestorme der kan være måneder, til den kvælende hede i på savannen. Hvad jeg selv tidligere har læst af Guillou kan nævnes Arn-triologien (Vejen til Jerusalem, Tempelridderen, Riget ved vejens ende), og hvad han virkelig mestrer er sine karakterer. Man bliver involveret i dem, om det så er under krig eller i en ensom hytte på en bjergside.

Personernes tro på et nyt århundrede uden krige og med masser af fremskridt er for mig fantastisk skrevet, og som læser sidder man med sin historiske viden og føler med dem. Jeg kan varmt anbefale Brobyggerne og skal helt klart læse de andre i serien!
 
Læs den hvis du:

  • Kan lide Jan Guillou
  • Kan lide historiske romaner (omkring 1900-tallet)
  • Kan lide bøger hvor karaktererne fylder
  • Kan lide bøger hvor man følger mere end én person (vekslende miljøer)

lørdag den 15. februar 2014

Borte med blæsten

Fra bloggen www.sorttale.blogspot.dk
Borte med blæsten
Margaret Mitchell
1936
Denne udgave 4 bind

Til jul fik jeg Borte med blæsten i en smuk fire binds-udgave med flotte illustrationer. Jeg glædede mig til at læse denne klassiker, men jeg havde ikke drømt om, at den ville slå benene væk under mig. Borte med blæsten er således ikke "blot" en klassiker men også en knaldhamrende god bog (for nu at sige det på godt jysk). Da jeg først var kommet et kapitel ind i bogen blev jeg fanget, og havde svært ved at lægge dem fra mig igen. Jeg lå flere aftenener og læste til langt ud på natten.
Jeg havde ikke set filmen inden, hvilket jeg var glad for, da en del spændingen i det for mig lå i, ikke at vide hvad der nu skulle ske, eller hvordan hovedpersonen Scarlet O'Hara ville klare sig igennem den forestående kamp. 

Borte med blæsten foregår i Amerikas Sydstater under den amerikanske borgerkrig i slutningen af 1800-tallet. Vi kommer igennem stort set alle samfundslag der hver især beskrives på godt og ondt, og så malende at man selv kunne have været der. Man får også hele turen igennem krigen, fra de første rygter og til genopbygningsfasen bagefter.
Bogen er utrolig velskrevet, og en ting jeg lagde meget mærke til var tempoet. Det skifter sådan at man i nogle perioder hører om en enkelt dag over mange sider, andre gange går der en årstid på et afsnit, det hele så udførligt og overlagt, at historien aldrig bliver kedelig.

Selve handlingen og historien mindede mig lidt om Jane Austens Stolthed og fordom og Fornuft og følelse, bøger jeg holder meget af. Men jeg må anerkende, at Borte med blæsten slår dem begge med flere længder. For det første er sproget utroligt nærværende og ikke "fremmedegjort" - dette skyldes muligvis, at Jane Austens bøger er skrevet omkring 100 år før, det kan også skyldes, at min udgave af Borte med blæsten er godt oversat (både i sprog og tid).
For det andet har Borte med blæsten meget mere kant. Hovedpersonen Scarlet O'Hara er til tider en temmelig usympatisk person. Hun er en karakter med mange fejl og mangler, men på trods af disse, kan man som læser ikke lade være med at holde af og med hende. Hele den uskyldighed som findes i Janes Austens værker, bliver langsomt men sikkert fjernet fra Scarlet og den verden hun befinder sig i.
Selvom mange af de ting hun må gå igennem virker oplagte, og nogen ser man på lang afstand, så er det stadig spændende. For hvordan vil hun dog klare det næste problem, hvordan skal hun nogensinde komme til at holde af den eller den person. Man kan godt se, hvor det bærer hen - men vejen derhen, den kan man ikke forestille sig. Og det er netop dét som gør Borte med blæsten så fantastisk. Det handler om rejsen, den personlige rejse. 

Læs den hvis du:

- gerne vil læse en klassiker. Det er en af de store klassikere, og den helt klart værd at læse, og så er den nem at komme igennem (på trods af sin størrelse)
- Kan lide historier der foregår i et historisk perspektiv
- Vil læse en historie som foregår under den amerikanske borgerkrig (om du ved noget om den i forvejen eller ej)
- Vil drømme dig til en tid med store kjoler
- Vil læse en historie med en hovedperson som er lidt en antiheltinde (er det et ord?)
- Har set filmen og gerne vil læse bogen
- Gerne vil se filmen, men ikke har det endnu!

fredag den 7. februar 2014

Rowling fortryder Ron og Hermione

Det er næsten syv år siden, at den sidste bog i Harry Potter-serien udkom. Nu kommer J.K. Rowling med udtalelser der ryster og splitter hele den opbyggede fanbase.

I et nyligt interview afslører hun, at hun er i tvivl om, hvorvidt Hermione og Ron skulle have endt sammen.
“I wrote the Hermione/Ron relationship as a form of wish fulfillment,” she says. “That’s how it was conceived, really. For reasons that have very little to do with literature and far more to do with me clinging to the plot as I first imagined it, Hermione ended up with Ron.”
I stedet skulle Harry og Hermione have endt sammen, mener hun. 
“I know, I’m sorry,” she continued, “I can hear the rage and fury it might cause some fans, but if I’m absolutely honest, distance has given me perspective on that. It was a choice I made for very personal reasons, not for reasons of credibility."
Skuespilleren Emma Watson erklærer sig enig med forfatteren. 
“I think there are fans out there who know that too and who wonder whether Ron would have really been able to make her happy.”

Rowlings udtalelser er blevet mødt med kritik fra flere sider. 
Pamela Ingleton, der har en PhD om forfatteren og sociale medier, som har skrevet om Rowling’s vane med at afsløre mere om sine historier efter deres udgivelser, har sagt nogle meget passionerede Harry Potter fans er blevet vrede, og føler at Rowling “går ind på deres territorium”.
Ingleton siger: “She is still constantly intervening in the process of understanding and reading these characters and these stories."
“In some ways she is speaking for the books instead of letting the books speak for themselves.”

Rowling har igennem flere interwies afsløret flere og flere detaljer om både karakterer og universet i Harry Potter-serien, og blandt andet siden Pottermore.com har været med til at lukke op for det magiske univers. Her kan fans udforske bøgerne og få endnu flere detaljer om personer, steder og ting.

Personligt synes jeg det er spændende at kunne udforske et så stort univers som Harry Potters. Rowling har ikke kun skabt en historie, men en hel verden som fans fra hele kloden føler sig hjemme i. Jeg synes, og igen er det min helt personlige holdning, at det er fedt at få ekstra ting at vide om universet. Men jeg synes hun krydser en grænse, når hun kommer med de udtalelser hun gør nu.

Jeg ærger mig virkelig over, at Rowling ønsker, at hun havde skrevet Harry og Hermione til at få hinanden. For en af de ting, som gør Harry Potter-serien så fed er netop, at hovedpersonen ikke bliver kæreste med (det noget fornedrende udtryk) "det kvindelige sidekick". Hvad jeg mener er, at det er så klichéfyldt - nej, Harry Potter er ikke et trekantsdrama! Og jeg frydede mig sådan over, at endelig endelig kunne en dreng og pige - to hovedkarakterer være venner. Ikke noget med forsmåede følelser - nej venskab! Det er en af de store vigtige ting i den fortælling, synes jeg.
At Rowling ser det som en fejl, synes jeg gør hende som forfatter til skamme. Historien ville miste så meget og selve det litterære værk ville lide under det. Jeg forstår slet ikke, hvordan hun kan mene, at det var forceret med Ron og Hermione.

Hvad synes I? Har Rowling ret? Og hvem har egentlig "ret til" historierne? Forfatteren eller fans? Og burde et værk stå uberørt når først det er udgivet? 

Har Ingleton ret når hun siger at: “She [Rowling] wants to exert her control. She wants to be the one we depend on for information so that readers become reliant on her authority.”

http://www.hypable.com/2014/02/01/jk-rowling-ron-hermione-relationship-regret-interview/
http://www.telegraph.co.uk/culture/harry-potter/10612719/Harry-Potter-should-have-married-Hermione-admits-JK-Rowling.html


tirsdag den 21. januar 2014

Fjerde bind i Stieg Larsson serie

Det svenske forlag Norstedts, som har udgivet Stieg Larssons 'Millennium'-serie, planlægger nemlig at udgive en efterfølger til de tre første bøger.

Det skriver flere svenske medier.Det fjerde bind bliver lavet på baggrund af et halvfærdigt manuskript, som Stieg Larsson nåede at lave inden sin død. 

Manuskriptet skal nu bearbejdes og videreudvikles af den svenske forfatter David Lagercrantz, der er kendt for bestselleren 'Jeg er Zlatan Ibrahimovic'.
Ifølge en pressemeddelelse fra det svenske forlag, som blandt andet er blevet citeret på svd.se, vil David Lagercrantz fortsætte med samme hovedpersoner og persongalleri, som indgik i de tidligere bøger. Men han vil også have mulighed for at sætte sit eget præg på den kommende bog.
Den svenske avis Expressen skriver, at der også kan være et femte og sjette bind på vej, hvilket er blevet bekræftet af David Lagercrantz.

Det var angiveligt Stieg Larssons plan, at der skulle komme ti 'Millennium'-bøger. Tidligere har det været fremme, at en arvestrid mellem Stieg Larssons bror og far på den ene side og hans samlever på den anden har besværliggjort udgivelsen af den fjerde titel.
Den nye bog forventes at udkomme i Sverige til august 2015 - ti år efter 'Mænd der hader kvinder' udkom.
Stig Larsson døde i november 2004 - altså få måneder før, det første bind blev udgivet i Sverige.
(fra dr.dk - Silas Bay Nielsen)

Personligt ved jeg ikke, om jeg det er godt eller skidt. Jeg tror lidt, at selve stilen og selve Larssons projekt bliver sat lidt over styr, ved at lade en anden forfatter fortsætte hans værk. Personligt ville jeg føle det som et overgreb mod min skrivestil, mit manuskript og mit værk, og ja jeg ved godt at han er død og ikke kan føle det. Tror i, at de næste bøger vil blive ligeså gode? Og tror i, at det vil føles som den samme serie? Jeg synes rigtig godt om Millennium triologien, og det er da en skam, hvis Larsson havde planlagt flere - men det er nu hvad der sker. Jeg synes, man skal lade projektet hvile i fred. Bøgerne er gode, lad nu vær med at "malke" dem mere. Find selv på noget! Skriv noget nyt!
Hvad synes du?

onsdag den 8. januar 2014

19 anbefalinger fra 2013

Som sagt i nytårspodcasten (som du kan lytte til HER), blev det til 19 anbefalinger i 2013. Jeg har tænkt mig at samle dem her, for at give jer et lille overblik.
Jeg har anbefalet krimier, fantasy, science fiction, thrillere, kvindelitteratur, klassikere, faglitteratur og humoristiske bøger. Jeg vil næsten vædde med, at du kan finde noget for dig. Scroll ned, lad dig inspirere til din næste læseoplevelse.

Julemysteriet - 
Jostein Garder
Læs den hvis du:
- ønsker at læse en lille julehistorie der giver magi og et strejf af noget guddommeligt
- skal have en højtlæsningsbog til dine børn eller fx en skoleklasse! (Aldersgruppe for børn ca. fra 9 år vil jeg tro)

- ønsker at læse en julehistorie der samtidig giver et historisk blik på Europa ned igennem tiden.

Læs den hvis du:
- er nysgerrig på hvordan andre ser os og vores land

Læs den hvis du:
 - interesserer dig for film
- gerne vil vide noget mere om film, særligt science fiction som genre
- ikke orker at gennemgå et kæmpeværk, men gerne vil have nogle letfordøjelige men ganske interessante fakta
- ikke har nogen baggrundsviden om film (kan læses af alle!)

Læs den hvis du:
- Ikke har læst noget om Sherlock Holmes før
- Kunne tænke dig at vende tilbage til "starten" på opklaringshistorier
- Har læst noget om Sherlock før, men vil læse nogle andre sager
- Har brug for noget letlæseligt, som er underholdende, spændende og klassisk
 Denne bog indeholder:
Musgrave-Ritualet 1879
Den anden plet 1886
Den græske tolk 1888
Silver Blaze 1890
Det afsluttende problem 1891
Det tomme hus 1894
Den forsvundne rugbyspiller 1896
Prioratskolen 1901
Historien om løvemanken 190

Læs den hvis du:
- Kan lide at læse Dickens
- Hvis du ikke har læst Dickens og gerne vil introduceres
- Har set eller stødt på nyere fortolkninger af historien, som film eller teater, og gerne vil læse originalen
- Vil læse en klassiker der både underholder, griber og forarger
- Bare læs den for pokker!

Læs den hvis du:
- Er til romantiske klassikere
- Kan lide historiske romaner
- Kan lide andre bøger af Jane Austen fx Stolthed og fordom

Læs den hvis du:
- Kan lide en spændingsbog
- Kan lide et på samme tid genkendeligt og anderledes persongalleri
- Kan lide en velskrevet thriller
- Ikke har noget imod et drys af overnaturlig ondskab og gys

Læs den hvis du:
- kan lide en god krimi
- kan lide historiske bøger
- kan lide et godt mysterium og en god forløsning af gåden
- vil læse en anderledes krimi end dem der oppe i tiden.

Læs den hvis du:
- kan lide Sophia Kinsellas bøger (eller hvis du ikke har læst noget af hende endnu!)
- kan lide "pigebøger" der er velskrevne
- kan lide humoristiske bøger
- kan lide historier med et lille strejf af det overnaturlige 

Læs den hvis du: 
- kan lide bøger af Dennis Jürgensen
- kan lide klassiske krimier
- kan lide en god historie krydret med en kreativ humor
- har brug for en bog der er overkommelig i sideantal og skrivestil

Læs den hvis du:
- Kan lide spændingsromaner
- Kan lige romaner med konspirationsteorier
- Kan lide Da Vinci/Millennium-genren

Læs den hvis du:
-        Kan lide bøger, der foregår i nutiden
-        Kan lide bøger, der handler om elskværdige karakterer
-        Kan lide bøger, der får dig til at tænke over dit eget liv og relationer

Bogen om petanque 
Anbefalingen er en videoblog. Tryk på titlen for at komme til videoen.

En komplet guide med introduktion af bogens hovedkarakterer. 

Med alle mulige informationer du ikke anede du ikke vidste om emnet. Den lille kvadrate bog er fyldt med finurlige illustrationer, og berører emnet penis i mange forskellige afskygninger. 
Bogen er humoristisk, sjov, tankevækkende, decideret dum og underholdende. Glimrende lokumslæsning, hvis man har litteratur ved kummen. 

Læs den hvis du: 
-         ikke er bange for at læse noget der springer de kendte genrer
-         vil læse en god science fiction bog, som tager udgangspunkt i dag
-         vil læse en velskrevet bog med humor og spænding
-         ikke har lyst. Så læs den alligevel. 

Jeg kan kun anbefale folk at læse denne tidsløse klassiker, i ny eller gammel udgave. Hvorvidt den er realistisk er et tvivlsomt spørgsmål, men den romantiserede beretning om en ung mands overlevelse på en fremmed ø, er en historie som stadig vil fange både unge og gamle i lang tid fremover.

Læs den hvis du: 
- er til krimier
- er til spændingsromaner
- kan lide en anderledes krimi end dem som ellers er oppe i tiden
- vil pirres til det sidste

Jeg advarer imod at læse Sex and the city, men anbefaler Bridget Jones Dagbog.

Læs den hvis du
-         kan lide zombie og/eller apokalyptisk plot og univers
-         kan lide spænding og interne konflikter
-         ikke er bange for et håbløst univers