tirsdag den 15. september 2015

Jane Eyre

Jane Eyre
Charlotte Brontë
1847
Hernov, Nyt Dansk litteraturselskab (ikke denne forside)
310 sider

Jane Eyre har længe været på min læselist og nu fik jeg endelig mulig for at læse den, og godt det samme, for hold op hvor var den god! Desværre var jeg ude for det samme som jeg nogle gange har oplevet før med gamle klassikere; nemlig det, at handlingen afsløres på bagsideteksten eller i et moderne forord. Det kan godt være at bogen er over 150 år gammel og man mener spoilers ikke kan undgås, men når jeg læser en klassiker kan det jo godt være jeg ikke har læst den før! Nå, men på trods af dette var det en fantastisk oplevelse at læse den! Det var den perfekte blanding mellem Jane Austen og Charles Dickens, på den helt rigtige måde! Det romantiske, det samfundskritiske, den skarpe skrivestil, det menneskelige perspektiv, alt sammen gik op i en højere enhed, som gjorde, at jeg nød bogen fra ende til anden. 

Jane Eyre er ikke den stille skønhed som i de traditionelle romantiske fortællinger


Desuden nød jeg de feministiske tendenser i bogen, som hæver hovedkarakteren, Jane Eyre, fra de bly violer i fx Jane Austens fortællinger. Jane Eyre er et menneske med tanker, der ikke finder sig i at blive set ned på grundet sit køn. Hun har stærke moralske regler, som hun lever efter, uanset hvad samfundet eller hendes egne følelser forsøger at få hende til at gøre.

Jane Eyre vokser forældreløs op hos sin strenge tante, der sammen med to kusiner og en fætter, gør livet ulideligt for den stakkels pige. Da Jane får mulighed for at blive sendt på kostskole er hun lykkelig over at kunne forlade sine ondskabsfulde slægtninge. Selvom kostskolen er hård finder hun for første gang glæde i venskab. Efter sin skoletid bliver Jane ansat som guvernante, men noget er ikke helt som det umiddelbart synes i det gamle hus, der gemmer på hemmeligheder og tragiske skæbner - som Jane langsomt træder ind i.

Læs den hvis du:
- er til romantiske klassikere
- kan lide Jane Austen 
- kan lide Charles Dickens
- vil læse en romantisk historie med en stærk kvindelig hovedperson! (det synes jeg helt klart du burde gøre)

3 kommentarer:

  1. Jane Eyre er en af mine yndlingsbøger. Den skal vist snart genlæses, tror jeg.

    SvarSlet
  2. Åh, jeg læste også 'Jane Eyre' for nyligt og den er simpelthen så god. Meget fængende, nervepirrende og interessant! :)

    SvarSlet