fredag den 6. februar 2015

Europas største boghandel

Følgende er skrevet i d. 29. januar 2015 kl. 18 i Waterstone Picadilly, London:


Jeg ville ønske i var her! Virkelig. kan man lide bøger bare en lille smule, er det her himlen. Det er ikke bare Londons største boghandel, det skulle eftersigende (efter hvad min kæreste siger, det må jeg lige tjekke op på når jeg kommer hjem), være Europas største boghandler. Den er på syv etager! Har gået målløs rundt i over en time. Nu sidder jeg på en café, som ligger i kælderen, og drikker en kop kaffe. Jeg sidder og venter på min kæreste, som er ude i Londons gader for at købe en fødselsdagsgave til mig. Det er nemlig min fødselsdag på mandag. I morgen skal vi hjem efter nogle skønne dage i London. 
I dag har den stået på dette mekka for bogelskere. Jeg benyttede mg af lejligheden til at købe noget Edgar Allan Poe og H. P. Lovecraft - begge står min læseliste. Jeg er de ikke den stærkeste læser på engelsk, men vil gerne give disse to et forsøg. Det værste (eller det bedste, alt efter hvordan man ser på det) er, at bøger er rigtig billige i London. Jeg skal virkelig passe på ikke at bruge næste måneds madbudget på bøger. Ud over en café på den nederste etage, er hele den øverste en restaurant! Det er simpelthen for vildt. Der er bøger om alt! Rundt omkring er små sofaer og lænestole arrangementer, hvor folk sidder og læser. Et sted lød endda en snorken. Her i caféen er en stille og afslappende atmosfære, et dejligt afbræk fra de fyldte gader, rumlende busser og travle undergrundstog. Folk nyder en kop te eller kaffe. Mange læser eller skriver i bøger, aviser eller på computeren. Der er ingen tvivl om, at det lige er et sted for mig.
De andre dage har også været gode. Jeg har fx været på et glædeligt gensyn forbi 221 B Bakerstreet. Jeg elsker virkelig det sted. Og så har jeg også liiiige været forbi perron 9 3/4. 








Efterskrift, nu:
Min søde kæreste havde været forbi butikken på perron 9 3/4 og købe et fint Ravenclaw halstørklæde til mig! Ja, ifølge Pottermore er jeg Ravenclaw. Er super glad for det tørklæde. Det var en fantastisk tur! Og ja, det er Europas største boghandel.






6 kommentarer:

  1. Ååååhhh bøger!!!😍 og flot halstørklæde også😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Det er også mega varmt. Lavet af skotsk uld ;D

      Slet
  2. Den boghandle svarer jo til at komme direkte i himmelen, jeg tør slet ikke tænke på, hvor mang ebøger jeg ville være kommet der fra med :) og det halstørklæde ser godt nok lækkert ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Det var helt klart en af federe boghandlere jeg har været i!

      Slet
  3. Oh my... jeg vil teleportere til London og gå shopamok der! :D

    Tillykke med fødselsdagen!


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet