fredag den 3. januar 2014

Hvordan Sherlcok og co. ødelagde min eksamen

Følgende indlæg er skrevet under skriftlig eksamen i dag.

Okay, fokuser. Du kan godt komme igennem det her. Der er næsten gået fem timer, du har stirret dig blind på teksten og der er ikke mere du kan gøre nu. I hallen er der række efter række med stille, koncentrerede studerende, der desperat prøver at få vredet den sidste gnist af genialitet ud af sig. Jeg har sovet af helvedes til. Vågnede to gange efter to mareridt om, at jeg kom for sent til eksamen. Kl fire kunne jeg ikke falde i søvn igen. Det er over en måned siden jeg har fået så lidt søvn. Men måske skulle jeg slet ikke starte her. Måske skulle jeg hellere starte med at fortælle om min fantasi.

Den har altid været meget livlig, for livlig ville nogen måske sige. Som barn var jeg ekspert i at lege alene. Og jeg kedede mig ikke. Jeg har altid kunnet forestille mig ting rigtig klart, næsten virkeligt (men ikke helt, så tosset er jeg heller ikke). Det er måske derfor gyserfilm aldrig har været gode for mig. De har skræmt mig fra vid og sans imens jeg så dem, men allermest bagefter. Jeg kunne tydeligt se, hvordan zombien kom vaklende ind gennem døren til mit værelse, rallende og med en lugt der kunne slå en død mand ihjel. Eller spøgelset der stirrede ind af mit vindue om natten. Jo, fantasien har skam ikke fejlet noget.

Nu er det temmelig kontrolleret. For det meste kan jeg forestille mig figurer og karakterer jeg har set eller læst eller selv fundet på. Og ja det lyder måske skørt, men det kan være ganske konstruktivt at have en samtale med sig selv. For uanset hvad, så er alle fantasifostre en del af ens egen snørklede hjerne, og på den måde kan jeg få nogle mere eller mindre udbytterige samtaler med mig selv. Nogen gange har jeg det bare sjovt med at forestille mig de mest fjollede ting.
For nylig så jeg en trailer til en film. The secret life of Walter Mitty hedder den. Og den her hovedperson ligesom bare stopper op og stener, og ser en masse for sig. Jeg grinte så meget da jeg så traileren, det er totalt det jeg gør. I kan lige se den her, hvis det er: 


Anyways, jeg sidder til eksamen i spansk skriftlig sprogproduktion og grammatik 3 (lige så opildnende som det lyder) og kan ikke samle mig. Først og fremmest har jeg sovet forfærdeligt. Jeg er ikke god uden min påkrævede søvn – jeg er en muggen gammel trunte. Derudover tabte jeg min mobil i bussen, og på grund af den skriftlige eksamen kunne jeg ikke tage tilbage efter den – så jeg er bare fanget her og kan bekymre mig om det uden at kunne gøre noget. Fedt. For det tredje så jeg det nye afsnit af Sherlock i går. Bare rolig jeg spoiler ikke noget, men shit det var fedt. Jeg så det to gange. Bare sådan lige fordi jeg ikke kunne lade være. Nå jo, og så hader jeg skriftlige eksamener. Række efter række af nervøse folk. En stor hal, hvor alle er stille og hvert host runger. Man må ikke rejse sig, man må ikke sige noget, man må ingenting. Al den anspændthed vækker min indre Rasmus-modsat, min lille sure rebel. Jeg får lyst til at rejse mig op og råbe og løbe frem og tilbage. Men det duer jo ikke, jeg vil jo gerne have den eksamen. Så i stedet sidder jeg og sumper. Træt, stresset. Og pludselig står Martin Freeman i skikkelse af John Watson midt i det hele med sit forfærdeligt grimme overskæg, sit sjove pindsvine ansigt og han råber: ”I’m not gay!”



Det runger i den stille hal men jeg er den eneste der hører det. Og rasende svinger han ud med armene, læner sig tilbage på hælene og råber: ”If anyone still cares, for the last time: I AM NOT GAY!” Og jeg fniser ned i mit tørklæde, håber de sure, gamle eksamensvagter ikke opdager det. Men billedet kan jeg ikke skubbe ud af hovedet, det er alt for morsomt. Og pludselig spankulerer Sherlock rundt og kigger på folks computerskærme. ”Wrong. Wrong. Wrong,” messer han imens han går fra bord til bord, og Mycroft sidder tilbagelænet i en stol midt i det hele og sukker utålmodigt. ”It’s your turn!” siger han irriteret til Sherlock, men han har bare travlt med at undre sig over hvor dumme alle de studerende er. Og et andet sted i hallen begynder Moriarty at danse med kronjuveler på. Jeg bryder fnisende sammen. Og prøver at skjule det ved at fnise i mit store tørklæde.


Damn, hvis folk vidste hvad der foregår i mit hoved ville de indlægge mig på stedet. Det er vidst ikke sundt at være så overtræt blandet med så meget sukker (kaffe, sodavand, slik). Nu håber jeg bare, at det snart er overstået, så jeg kan starte jagten på min mobil. I guder. Må jeg snart sove?

Efterskrift
Jeg fik med god hjælp fra venner og familie fat i min mobil igen! Yay! Jeg kom hjem og på hovedet i seng, hvilket hjalp gevaldigt. Som i nok kan fornemme på indlægget var jeg i søvnunderskud og sukkerchok - hvilket er en drabelig blanding. Desuden havde vi en overeksamensvagt der var en hybrid mellem hende den sure fra Monsters inc. og Dolores Umbridge fra Harry Potter. Keep tight!



4 kommentarer:

  1. Åh, det må have været et morsomt syn. På en kunne det være sjovt at se den slags livagtige fantasi-fostre for sig. På den anden side har jeg, på nær visualiserings evnen, selv en meget livlig fantasi, og har egentlig slet ikke lyst til at se det kaos jeg har i hovedet folde sig ud mens jeg er vågen - det er slemt nok i drømmene. Anyway, det var et meget underholdende indlæg - nok den sjoveste eksamens-situation jeg endnu har hørt om, hehe :)

    // Janni aka Gulde <>< Gulde.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, jeg bruger også den livlige fantasi når jeg skriver. Jeg ser ganske enkelt for mig, hvad der sker (ligesom en film) og så beskriver jeg bare hvad jeg ser.

      Slet
  2. Jeg elskede også første afsnit af Sherlock det var fantastisk! :0) Håber din eksamen går godt.
    Jeg har det præcis på samme måde som dig, så du er på ingen måder alene på det punkt. :0) Det er også grunden til jeg holder mig langt væk fra gysere, mine egne tanker er rigelige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også flere gange fået mareridt af at spille zombie-computerspil XD

      Slet