torsdag den 31. oktober 2013

I orkanens øje

Hej alle læsere. Håber i kom godt igennem stormen! Selv endte jeg med en del mere aktion end jeg lige havde regnet med. Godt nok havde jeg da hørt snakke om storm, og vindstød op til orkanstyrke - men helt ærlig, det er ikke første gang de har sagt det. Og normalt plejer det at betyder, at en havestol er væltet et sted ved vestkysten. Derfor tænkte jeg ikke videre over den såkaldte storm.

Det hele startede allerede aftenen før, altså søndag aften. Omkring halv tolv vågner jeg ved et sindssygt hvidt lys blitzer hele min lejlighed op og et brag ryster hele bygningen. Aldrig har jeg oplevet noget så vildt. Næste morgen kan jeg på facebook at mange andre i byen har oplevet det samme - alle er enige om at det var et lyn som slog ned i lige netop deres baghave. Ingen har dog direkte set dette lyn eller spor efter det. Desuden var det, det eneste som kom.
Lidt over tre vågner jeg og vil tænde lyset men der er ingen strøm. Jeg tænker noget er blevet væltet eller ramt af lynen og tænker ikke videre over det. 05:40 ringer mit vækkeur og der er stadig ingen strøm. I stearinlysets skær må jeg komme i tøjet, spise morgenmad og lægge make up (det er lidt umuligt skulle jeg hilse og sige).
Da jeg kommer ud af opgangen kan jeg se, at strømmen er gået i hele blokken idet lamperne uden foran opgangene alle er mørke. Jeg ringer derfor til elselskabet og beder dem se på det. Jeg regner dermed sagen for afviklet (you fool!).



Resten af morgenen og formiddagen forløber fint. Over middag begynder det virkelig at blæse. Efter nogle mellemtimer på universitetet - her skal det indskydes at jeg læser i Odense og pendler fra Fredericia - har jeg tre timer tilbage fra to til fem. Jeg begynder at skrive med min søster i Fredericia og finder ud af at det står helt skidt til dér. Samtidig kan jeg på twitter læse politiet opfordrer alle i Fredericia til at blive inde, at den ene Lillebæltsbro er lukket og togene på Fyn kun kører i ét spor. Her er klokken 14:30 og et kvarter efter går jeg fra timen for at skynde mig hjem.
Jeg kommer ind til Odense banegård og her toget mod Jylland forsinket en halv time. På perronen blæser det op, jeg er bange for at blive blæst ned på skinnerne og kan næsten ikke holde fast i min mobil (som jeg bruger for at holde mig opdateret med politiet og dsb). Endelig kommer toget, som bliver fyldt helt op og vi står som sild i en tønde i midtergangen. Toget begynder at køre. Og stopper. Efter 30 meter. Vi er ikke engang kommet væk fra perronen. Lidt efter bliver der sagt over højtalerne, at de ikke kan få signal til Fredericia, at de ikke ved hvornår de får det og at de derfor åbner dørene så dem der vil, kan komme ud.
Jeg vælger at gå ud da jeg ved der er blevet sat togbusser ind mellem Odense og Middelfart for at erstatte regionaltogene.

Klokken fire kører togbussen fra Odense banegård og jeg føler mig en smule bedre tilpas. Musik i ørene, læne sig tilbage i sædet sådan. Vi kører nu stormen i møde og det går snart op for mig at vi befinder os midt i det hele. Bussen kører ikke af store veje, nej nej, den kører af små snoede veje imellem marker ind igennem skove. Rundt omkring er træer væltet og det vel kun et spørgsmål om tid før vi ikke kan komme videre. Samtidig bliver det sværere og sværere for chaufføren at kontrollere bussen, som bliver kastet fra side til side af vindstød. Hver gang vi passerer en modkørende bil er jeg overbevist om at vi kører galt. Efter to timer - lidt over seks når vi til Aarup. Det ligger midt imellem Odense og Fredericia. Normalt tager det 30 min med lyntoget fra Fredericia til Odense. 55 med regionaltoget. Vi er kun halvvejs og det har taget TO TIMER. Da vi kører ud af Aarup møder vi et træ der spærrer vejen og må vende om.
Jeg har efterhånden mistet tiltroen til bussen, min telefon har få procent strøm og jeg har ikke lyst til at strande ude i ingenting enten på grund af nedfaldne træer eller fordi vi bliver skubbet i grøften. Jeg kommer i tanke om at en af mine gode venner bor i Aarup og jeg skynder mig at blive sat af.
Jeg har lige nok strøm til at finde min vens telefonnummer, så kan jeg vel låne en telefon et sted til at ringe til ham. Men nej, jeg har ikke hans nummer på min nye telefon.

Status: Klokken er seks. Min telefon er løbet tør for strøm, jeg står i Aarup, bussen er kørt, togene holder stille og jeg har hverken nummer eller adresse på min ven. Men jeg giver ikke op! Et tog holder på stationen og kan ikke komme videre, på stationen er der et pizzaria og her er en masse mennesker. Lettere perpleks henvender jeg mig til to københavnske håndværkere, som også er blevet fanget på Fyn. Jeg får forklaret dem min situation og får lov at låne en telefon til at søge efter nummeret på min ven. Jeg finder nummeret til hans kone og ringer op. Og venter. Ingen tager den. Men jeg panikker ikke. Jeg slår dem op og finder deres adresse i byen. Heldigvis kan jeg se på kortet på telefonen at det ikke er ret langt væk fra stationen. Udenfor blæser det ikke så meget, så jeg tager chancen.
Jeg har adressen skrevet på min håndryg med kuglepen og sætter ned af de øde, mørke gader. Tagsten, hele og smuldrede ligger rundt omkring, en ambulance kommer kørende. Min ret håbløse situation begynder at snige sig ind på mig. Jeg panikker lidt, okay indrømmet - jeg er lidt langt ude. Mest af alt er jeg bange for at få en tagsten i hovedet - eller at min ven slet ikke er hjemme. Eller at jeg ikke kan finde det. Dybe indåndinger. Det skal nok gå alt sammen.

Der er ikke langt til huset, som jeg aldrig har set før. Jo, deres navne står på postkassen. Jeg går op ad havegangen - og der er lys i et vindue! Jeg ringer på. Og ringer på igen. Hmm. Måske har de en anden dør? Der er mange huse der har to døre og som regel er kun den ene i brug. Bingo! Endnu en dør. Jeg banker på. Og banker på. Og nu - lige der begynder jeg rigtig at panikke. Jeg banker på igen og et sted i huset gør en hund. God hund! Der bliver tysset på den. Nej nej nej! Nu hulker jeg, det vil jeg godt indrømme, jeg ryster og jeg vil ind. Jeg banker igen og nu bliver lyset tændt og døren åbnet!
"Må jeg godt komme ind?" hulker jeg. Og selvfølgelig må jeg det.

Næste morgen kommer jeg med en togbus fra stationen og kommer hjem i løbet af en time. Jeg vælter ind af min hoveddør og vil bare falde om på sofaen. Men hvad nu? Lyset vil ikke tænde? Det viser sig, at da strømmen gik slog relæet fra. Og jeg har ikke været hjemme til at kunne slå det til igen. Det gør jeg nu. Og konstaterer at jeg har et lummert køleskab og en fryser med vand. Jubi! Ikke nok med det. Min router er af en eller anden også årsag valgt at krepere. Den er helt død, ingen strøm på lige meget hvad jeg gør.

Ja, og sådan ender mit døgn med lidt for meget aktion. En storm der kom bag på mig, strømmen der gik og intet internet. Til slut vil jeg gerne komme med en lille morale. Kan vi ikke godt blive enige om, mine kære metrologer, at i fremtiden bruger vi kun udtryk storm og orkan når de kommer rigtigt. Sådan at vi tror på det, når de gør. Hold op med at råbe ulven kommer, for når den gør er der ingen der tager det alvorligt!

Jeg håber i andre havde en mere hyggelig aften? Jeg så mange facebook updateringer med varm kakao, stearinlys og kage. Måske benyttede i vindens hærgen som baggrund til en god bog?
 

Jeg får en kop kaffe og noget aftensmad. Bedst af alt får jeg et kram. Og jeg er kommet i ly! Det viste sig, at de var i den anden ende af huset og ikke kunne høre at jeg bankede på! Jeg får strøm på min telefon og får ringet hjem - hej jeg er fanget på Fyn. Og tidligt får jeg redt op på sofaen og krybet under dynen. Lidt mere aktion end jeg lige havde regnet med den morgen.
Det er i hvert fald sidste gang jeg rejser uden en bog i tasken!

2 kommentarer:

  1. Åh sikke et levende kaos, du er blevet fanget i! Puha en dag. Hvor er det dog godt, at det endte fint til sidst, og at du kom i ly! Skræmmende oplevelse at stå der, midt i Aarup under en storm og uden strøm på telefonen.

    Problemet er netop, som du også selv skriver, at man slet ikke havde troet på advarslerne. Alt for ofte bruger vejrudsigten ord som 'snestorm' og 'orkanstyrke', og alt for ofte er der slet intet om snakken. Derfor havde jeg aldrig troet, det ville blive slemt i mandags. Men åh jo, det blev det. Og det kom bag på os alle sammen.
    Selv var jeg heldigvis indendøre - men det var da kun et tilfælde, og slet ikke fordi, jeg havde 'forberedt' mig på noget som helst. Altså.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er netop dét. De bruger de ord i flæng, så man tænker, ja ja det er godt med jer. Men tror også at det kom bag på de fleste hvor voldsomt det egentlig blev, også de der vejrfolk!
      Godt at jeg har en veludviklet intuition der kan hjælpe mig i de situationer, så den fx råber STÅ AF NU!

      Slet