søndag den 11. november 2012

De Ti Herskere


De ti herskere
Christian Mørk
498 sider
2006, Politikens Forlag
Fra 70 kr. på Saxo.com

De ti herskere er en spændingsroman fyldt med hemmelige organisationer, paranoia, snigmordere, forelskelse og besættelse. Den foregår delvist i Venedig delvist i USA. Lige som man tror, at man har fundet ud af hvad bogen handler om, vender den rundt. Når man så tror man har styr på dét, så vender den igen. Med det sagt, skal bogen lige i gang, så giv ikke op efter de første kapitler, for når den først går i gang kan du ikke slippe væk. Spænding til det sidste!


Resumé

Victor har forsket i at blande en rissort med andre egenskaber, således at risen kan overleve oversvømmelser, og brødføde mange fattige mennesker, på meget udsatte steder i verden. Han tager til Venedig for at holde et foredrag om sin nye super ris, og forelsker sig i sin tolk Arabella. Men det er ikke alle, som er lige glade for Victors forskning. Urgamle kræfter vågner og rejser sig fra dybet. Mere kan jeg ikke sige uden at afsløre en masse.


Selvom den til tider har et snert af overtro i sig, er bogen ikke på nogen måde fantasy eller har islæt af det overnaturlige. Det er en hardcore spændingsroman, der har fodfæste i den virkelige verden.



Læs den hvis


- du kan lide spændingsromaner der bliver ved med at overraske
- du ikke er bange for selv at blive lidt paranoid under læsningen
- du ikke skal tidligt op om morgenen (har læst til langt ud på natten fordi jeg ikke kunne slippe den)
- du kan lide spænding krydret med krimi

Ingen kommentarer:

Send en kommentar