søndag den 28. oktober 2012

Find bogen billigt

Her kommer et godt råd, til alle som køber bøger. Om det er på nettet eller ej. Når jeg skal købe en bog, så tjekker jeg ALTID denne side. Den hedder Bogpriser.dk og sammenligner en bogs priser med samtlige udbydere.

Siden er nemt opbygget og meget brugervenlig. Du kan søge på forfatter, titel og ISBNnummer. Når du har fundet den bog du søgte, viser den dig en liste over de steder du kan købe bogen, og en liste over forskellige udgaver af bogen. Fx hardback vs paperback, eller forskellige udgivelser, versioner osv. På den måde er du sikker på, at du finder den rigtige udgave.

Priserne bliver vist i kroner, og i to kolonner - med og uden fragt! Du kan altså se, om du kan få bogen billigere hvis du går ned og køber den i en boghandel, i forhold til at du bestiller den over nettet.
Desuden viser den også sider, der sælger brugte bøger. Fx pensum.dk.

Alt i alt er det en fantastisk side, der hjælper dig til at finde din bog til den rigtige pris. Jeg kan ikke anbefale den nok!

God søndag til alle.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar