En shopaholics
hemmelige drømmeverden
Shopie Kinsella
348 sider
2001, Lademann
99 kr. på Saxo.dk,
ellers findes den rigtig billigt i mange boghandlere, supermarkeder eller
genbrugsforretninger
Jeg har altid været en rigtig drengepige. Jeg klatrede i
træer, spillede nintendo, legede med lego og sloges for sjov med drengene.
Sådan noget tøsepjat som romantiske komedier var slet ikke noget for mig. Det
er stadigvæk en genre jeg som regel holder mig langt væk fra. Pretty Woman og Notting Hill er rædsomme film, men jeg er blødet lidt mere op de
seneste år. Jeg har således set Bridget
Jones Dagbog utallige gange samt alle afsnit af Sex and the city op til flere gange.
Jeg var lige fyldt sytten, min kæreste havde slået op med mig, og jeg græd som pisket. I et forsøg på at distrahere mine triste tanker, greb jeg den bog som min mor havde liggende på sofabordet og begyndte at læse. Hver gang jeg blev trist og havde lyst til at græde de næste par uger, tog jeg bogen frem. På den måde hjalp den mig igennem mit brud. Måske har det farvet mit syn på sagen, men jeg har læst samtlige bøger i serien (hvoraf dette er den første) og jeg synes faktisk er virkelig sjove!
Resumé
Den kaotiske, men charmerende Rebecca Bloomwood er romanens hovedperson. Som forfatteren selv er Rebecca journalist og arbejder på et lille magasin om privatøkonomi. Hun arbejder udelukkende for pengenes skyld. Dem har hun hårdt brug for da hun er tvangsshopper, og dermed anslås bogens tema: At bruge penge er Rebeccas hobby. Tøj, make-up, mad, fornøjelser, bøger, strømper, taxature og meget mere indkøbes i liflig strøm. Hun power-shopper samtidig med at rykkerbrevene og breve i rudekuverter hober sig op! (Resumé fra Litteratursiden.dk)
Det som for mit vedkommende gør denne bog morsom er ikke kun hovedpersonens desperate selvfornægtelse, men hendes brevkorrespondance med blandt andet banken. Der er indimellem trykt et brev fra banken i bogen, hvor der står ting som ”Vi er kede af at høre, at De har brækket benet, men håber stadig De vil være i stand til at komme til mødet vedrørende Deres overtræk.” (Min gengivelse). Man kan således sidde og grine over de breve hovedpersonen Rebecca nødvendigvis må have sendt til banken, i et forsøg på at undslippe møderne.
Som sagt er denne genre både i litteraturen og i filmen, ikke ligefrem min yndlingsgenre, men En shopaholics hemmelige drømmeverden er helt klart i den gode ende, og for mit vedkommende yderst læsværdig. Har du set filmen, så døm endelig ikke bogen ud fra den, jeg synes filmen var en værre omgang bræk, men bogen kan jeg stadig læse og grine over. Hvem har ikke prøvet at gennemgå en dankortregning og tænke ”Hvad er det? Der har jeg ikke købt noget! Der må være sket en fejl! Måske har nogen brugt mit kort! Det må være det! Nåe ja, jeg var da for resten derinde den der dag… Ups.”
Læs den hvis
Jeg var lige fyldt sytten, min kæreste havde slået op med mig, og jeg græd som pisket. I et forsøg på at distrahere mine triste tanker, greb jeg den bog som min mor havde liggende på sofabordet og begyndte at læse. Hver gang jeg blev trist og havde lyst til at græde de næste par uger, tog jeg bogen frem. På den måde hjalp den mig igennem mit brud. Måske har det farvet mit syn på sagen, men jeg har læst samtlige bøger i serien (hvoraf dette er den første) og jeg synes faktisk er virkelig sjove!
Resumé
Den kaotiske, men charmerende Rebecca Bloomwood er romanens hovedperson. Som forfatteren selv er Rebecca journalist og arbejder på et lille magasin om privatøkonomi. Hun arbejder udelukkende for pengenes skyld. Dem har hun hårdt brug for da hun er tvangsshopper, og dermed anslås bogens tema: At bruge penge er Rebeccas hobby. Tøj, make-up, mad, fornøjelser, bøger, strømper, taxature og meget mere indkøbes i liflig strøm. Hun power-shopper samtidig med at rykkerbrevene og breve i rudekuverter hober sig op! (Resumé fra Litteratursiden.dk)
Det som for mit vedkommende gør denne bog morsom er ikke kun hovedpersonens desperate selvfornægtelse, men hendes brevkorrespondance med blandt andet banken. Der er indimellem trykt et brev fra banken i bogen, hvor der står ting som ”Vi er kede af at høre, at De har brækket benet, men håber stadig De vil være i stand til at komme til mødet vedrørende Deres overtræk.” (Min gengivelse). Man kan således sidde og grine over de breve hovedpersonen Rebecca nødvendigvis må have sendt til banken, i et forsøg på at undslippe møderne.
Som sagt er denne genre både i litteraturen og i filmen, ikke ligefrem min yndlingsgenre, men En shopaholics hemmelige drømmeverden er helt klart i den gode ende, og for mit vedkommende yderst læsværdig. Har du set filmen, så døm endelig ikke bogen ud fra den, jeg synes filmen var en værre omgang bræk, men bogen kan jeg stadig læse og grine over. Hvem har ikke prøvet at gennemgå en dankortregning og tænke ”Hvad er det? Der har jeg ikke købt noget! Der må være sket en fejl! Måske har nogen brugt mit kort! Det må være det! Nåe ja, jeg var da for resten derinde den der dag… Ups.”
Læs den hvis
-
Du kan lide gode ”tøseromaner” så som Nynnes Dagbog
(for Guds skyld ikke filmatiseringen)
-
Har brug for noget at grine af, som ikke er det helt
dybe
-
Har brug for at få bekræftet, at du har en sund
økonomi!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar