En flænge i himlen

En flænge i himlen
John Green
2012, Politikens Forlag
336 sider

Først for nylig fik jeg læst En flænge i himlen og jeg har heller ikke set filmen, og nu skal jeg fortælle hvorfor. Når en bog eller en film bliver hypet helt vildt, så får jeg sådan en Rasmus-Modsat-følelse. Indrømmet, det er super dumt, men når alle er vildt begejstret for noget, så gider jeg det ikke rigtigt. Måske er det fordi jeg er bange for at blive skuffet. Det blev jeg på ingen mulig måde her. 

Jeg skulle igennem min sidste eksamen på mit bachelorstudie, et sidste eksamensforsøg på et eller andet absurd spansk fag - bestod jeg ikke, fik jeg ikke mit bachelorbevis = tre års universitetsuddannelse spildt. At sige jeg var presset, var en underdrivelse i samme klasse som at sige, at Hitler var en skidt fyr. I to døgn arbejdede jeg som en besat for at lave en bare nogenlunde opgave, det var et møgsvært fag. Da jeg uploadede min opgave to minutter før deadline lidt i tolv en fredag formiddag, var jeg helt blæst i hovedet. Jeg havde ikke fået sovet ret mange timer de sidste to døgn, men jeg var alt for rastløs til at sove. Så jeg greb En flænge i himlen fra min biblioteksstak af bøger. Og var fanget. Og læste hele bogen i ét træk. Lidt i otte om aftenen kom jeg småsnøftende tøffende ind i stuen til min kæreste. "Jeg har læst den færdig," peb jeg. "Årh lille skat," sagde han og krammede mig. 

En flænge i himlen er alt det jeg håbede den ville være og intet af det jeg frygtede - hvilket jo er helt fantastisk. Jeg havde som sagt heller ikke set filmen, og havde nogenlunde undgået spoilers, jeg vidste kun at den var sørgelig - men hey historie om kræftramte unge mennesker kan vel heller ikke være andet?
John Green er en genial forfatter, der fanger livet og ungdommen i sin lette tone, der rummer en dybere visdom. Han er dyb uden at blive højtravende, let uden at blive plat og ganske enkelt fantastisk. 

Der er sikkert ikke mange som jeg tilbage, som ikke har læst den, men til jer som måtte være tilbage kan jeg kun anbefale den!

Læs den hvis du:
- Er til ungdomsbøger uden pladder
- Vil læse en gribende fortælling uden at blive tvangsfodret med følelser
- Vil læse noget der bare er fedt skrevet