tirsdag den 22. oktober 2013

Science fiction film i et halvt århundrede

Science fiction film i et halvt århundrede
Søren Thomas
179 sider
2002, Frydenlund

Forlaget skriver: Science Fiction har i løbet af et halvt århundrede udviklet sig til en af de mest populære filmgenrer og er efterhånden også blevet anerkendt som en seriøs det af kunstarten.
Science Fiction Film i et halvt århundrede er en inspirerende og informativ beskrivelse og vurdering af de sidste 50 års film indenfor genren. Fra halvtredserne indtil årtusindskiftet. Bogen er opdelt 5 hovedkapitler, et for hvert 10-år samt en grundig og uddybende filmografi.
I bogen beskrives udviklingen fra de mest primitive og ofte lattervækkende film i efterkrigstiden til de teknisk sofistikerede og kunstnerisk ambitiøse film fra slutningen af 90érne. Filmene og genren beskrives som en væsentlig del af filmkunsten, men sættes også ind i den politiske og sociale virkelighed, på baggrund af hvilken de enkelte film blev til.
Fra Arnold Busck.dk

Bogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog uden at blive banalt, man føler sig ikke talt ned til som læser, men ført igennem de forskellige filmiske perioder. Sammen med layoutet og de flotte billeder er det med til at gøre bogen utrolig læsevenlig, og den hurtig læst.

Personligt synes jeg det var utroligt interessant, at se på hvordan den generelle "verdensstemning" er afspejlet i filmens verden. Om det er ærefrygt eller skepsis overfor videnskaben, om det er optimistisk eller pessimistisk fremtidsudsigter, koldkrig eller fredstider.

Læs den hvis du:

- interesserer dig for film
- gerne vil vide noget mere om film, særligt science fiction som genre
- ikke orker at gennemgå et kæmpeværk, men gerne vil have nogle letfordøjelige men ganske interessante fakta
- ikke har nogen baggrundsviden om film (kan læses af alle!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar