onsdag den 19. december 2012

Den Ultimative Liste Over Ting Fra Bøger Vi Ville Ønske Var Virkelige

Jeg faldt over en top 10 Artifacts from Literature That We Wish Were Real. Nogle af tingene var jeg enig i, andre ville jeg udelukke imens jeg ville tilføje andre. Så jeg tænkte, hvorfor ikke lave Den Ultimative Liste Over Ting Fra Bøger Vi Ville Ønske Var Virkelige. For da jeg først kom i gang, åbnede der sig ser mange muligheder, at jeg havde svært ved at overskue det. Alene i én bog ville man jo ønske sig en del ting!

Så nu beder jeg jer om hjælp! Hvilke ting, ville du ønske, du kunne tage ud af en bog? Personer, steder osv gælder ikke! Det skal være ting. Jeg har lavet de første ti, skal vi se om vi kan lave en Top 20? Kom frisk!

10 ting fra bøger jeg ville ønske jeg ejede:



Alethiometeret fra Det Gyldne Kompas
- Alethiometeret fra Det Gyldne Kompas. Med det kunne jeg se sandheden i fortiden, nutiden og fremtiden!

- Gandalfs fyrværkeri. Dette bud kommer fra den liste jeg så, og kunne kun erklære mig enig. Det ville satme være fedt med en fyrværkeri drage.

- Alt slikket fra Willy Wonkas chokoladefabrik. Behøver jeg sige mere?

- Røverkortet fra Harry Potter. Oh yeah, så skulle jeg virkelig holde øje med folk og finde seje hemmelige rum.

- Et flyvende tæppe. Jeg har altid ønsket mig at kunne flyve, og så kunne jeg jo tage gæster med ud at flyve.

- En lampeånd. Nu vi er i det arabiske hjørne kunne det da være helt rart med et par ønsker også.

- Syvmilestøvler. Ja, jeg fortsætter i eventyrerne. At kunne tage syv mil i et skridt kunne da være meget sjovt. Så ville jeg gå jorden rundt. Og aldrig mere køre med DSB.

- Babel fisk. Denne sjover er fra Hitchhiker's Guide to the Galaxy. Du putter den ind i øret og så oversætter den ethvert sprog for dig. Smark, ikke?


- Usynlighedskappen fra Harry Potter. Hvis folk siger jeg er lidt af en stalker nu, så skulle i bare se mig hvis jeg havde en usynlighedskappe! Eller nå nej, det kunne i jo ikke.

- En hyperantidelifribrikator eller for nemheds skyld: Kamin Vrøvler. Dette er en maskine fra Et Grimm't Eventyr, som gør dig i stand til at rejse ind i en hvilken som helst bog. Se dét tror jeg måske ville være det største ønske af dem alle.


Hvilke ting ville i ønske var ægte? Hvad har jeg glemt at få med?

2 kommentarer:

  1. tror jeg ville ønske og kunne hive raistlins stav frem fra dragonlance
    eller måske de vises sten fra harry potter kunne være ultimativt sejt og eje XD

    SvarSlet
  2. Der er blevet foreslået:

    "Rumskibet der flyver på sorte huller fra The Giants Series af James P Hogan. Så ville jeg flyve ud og udforske universet."

    SvarSlet